Sommerbrev

Kære samarbejdspartnere

Kalenderen siger juli og temperaturen har længe været bedre end normalt i juli. Inden alle drager afsted på sommerferie får I lige en hilsen fra os i Aleris Omsorg.

Det går godt i Aleris Omsorg.  Vi har en solid, sund og kvalitativ drift og vi lægger et spændende halvår bag os, hvor vi har opnået meget og er stolte af at vi fastholder vores position, som en af de førende private leverandører i branchen.

I Aleris er vi også stolte af, at vi fastholder vores status som kvalitetsaktør. I en tid, hvor medierne beretter om triste historier fra både sundhedsområdet og på socialområdet finder vi det særdeles vigtigt, at vi til enhver tid kan dokumentere, at vi leverer en ordentlig kvalitet, der lever op til det der er aftalt. Siden 1. januar 2018 har vi haft 24 lovpligtige tilsyn rundt omkring på Aleris’ 19 lokationer i Danmark. Alle tilsyn er uden undtagelser afviklet med flotte resultater og viser særdeles tilfredsstillende forhold.

Borgere og pårørende forventer meget af os. Det er ikke nok, at vi leverer ydelserne, men måden hvorpå vi leverer hjælpen er vigtigere end nogensinde.  Netop derfor har Kundeoplevelsen, alle - altid været en af de største satsninger i kompetenceudvikling i Aleris’ historie. Alle ledere i Aleris er blevet trænet i, at formidle og bruge nye værktøjer til vores 1000 medarbejdere, som skal bidrage til, at skabe gode kundeoplevelser hver dag, for de knap 3000 borgere og kunder, vi har ansvar for i Danmark.    

Med 6 plejecentre, hjemmepleje i 11 danske kommuner, to botilbud, handicapstøtte, Genoptræningscenter og dagcentre har Aleris Omsorg etableret en solid platform i Danmark, som det seneste halve år har betydet, at vi har kunnet åbne nye tilbud i eget regi.  Aleris Omsorg købte tilbage i 2017 Aleris Netværk i Slagelse - et §85-tilbud for unge med bl.a. autisme.  I juni 2018 åbnede vi desuden vores første § 107-tilbud i eget regi og det summer allerede af liv og gode aktiviteter på den firlængede gård på Stenagervej, lidt uden for Slagelse.  Vi forventer, at stedets pladser er fyldt op inden sommeren er gået og at vi til efteråret kan åbne endnu et botilbud.  

Aleris arbejder i disse måneder med etablering og indgåelse af aftale omkring friplejehjem og ser frem til, at kunne fortælle mere om, hvor Aleris’ første friplejehjem skal opføres.

Med disse ord vil jeg ønske en skøn sommer og sige tak for det gode samarbejde i det første halve år af 2018. 

Bedste hilsner

Miriam Toft

Adm. Direktør

Til toppen af siden