Bakkebo på Søfartsmuseet i Helsingør

Bakkebo på Søfartsmuseet i Helsingør

Den 21. maj besøgte beboere fra Bakkebo Plejecenter, medlemmer af centerrådet samt personale og frivillige Helsingør Søfartsmuseum.

Aleris Bakkebos Centerråd havde i samarbejde med Bakkebos personale og frivillige arrangeret en tur til Søfartsmuseet i Helsingør, hvor 8 beboere ønskede sig at komme til. Turen begyndte kl. 13.00 med en fin køretur gennem naturen ved Esrum med 2 busser. Beboere og alle andre hyggede sig og nød turen. På Helsingør Søfartsmuseum gik alle rundt i ca. 3½ time. Beboerne var utroligt nysgerrige og interesserede i at se både gamle skibe og værktøj fra 1700 tallet.

I museet møder man en flåde af handelsskibe og en flåde af personlige historier bundet sammen med museets fantastiske samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid. De udstillede effekter og ikke mindst de mange modelskibe blev flittigt studeret, og alle nød den gode udflugt.

Efter museumsbesøget blev det gode vejr nydt udenfor med kaffe og kage med udsigt til Kronborg slot, som skabte en endnu mere hyggelig atmosfære.

Til toppen af siden