På oplevelsestur under vandet

Bakkebo Plejecenter på Den Blå Planet

Beboerne fra Fiskerhuset og Stræderne på Plejecentret Bakkebo havde en dejlig oplevelse på Den Blå Planet sammen med personalet og frivillige hjælpere.

Beboerne fra Fiskerhuset og Stræderne på Plejecentret Bakkebo i Gilleleje havde længe haft et ønske om at se eventyret om Danmarks Akvarium, og det blev opfyldt onsdag d. 20. november, da en stor bus kørte gruppen til Amager for at opleve det fantastiske nye akvarium.

Det var personalet, som havde arrangeret turen, hvor en del frivillige hjælpere også deltog. På turen havde beboerne en skøn oplevelse med fællessang undervejs på bussen. Beboerne var utrolig nysgerrige og glade for at opleve de store akvarier med de store fisk, rovdyr, regnskove og skoven under vand.

Frokost blev indtaget i picnicområdet, og bagefter gik turen videre ud til de forskellige områder på Den Blå Planet.  

- Det glædede både personale og frivillige at se beboerne udtrykke glæde over denne oplevelse, fortæller aktivitetskoordinator Dariush Mombaini.

Til toppen af siden