Sankt Hans på Christians Have

Sankt Hans på Christians Have

Hvad gør man, hvis beboerne på et plejehjem har lidt svært ved at være sent oppe på Sankt Hans aften? Man rykker da bare aftenen frem til frokosttid og holder bål med båltale og det hele, så alle kan være med.

Det skete på Solrøds plejecenter Christians Have, hvor den private del sidste år kåredes som Nordens bedste arbejdsplads. Det blev belønnet af ledelsen med en gasgrill, og så fik et par mandlige beboere den idé, at de da kunne grille nogle pølser, og de ville gerne have, at vi inviterede de øvrige beboer med fra huset, så alle kunne få en hyggelig dag sammen. Og da det snart var Sankt Hans syntes de, det var nærliggende at lave arrangementet med både bål og heks, midsommervise i haven og Allan spillede op indenfor. Og så var det, at man fik den idé at invitere borgmester Niels Hörup til at holde båltalen, og han sagde selvfølgelig ja tak. En båltale, hvor han blandt andet fortalte om traditionerne omkring Sankt Hans. Der blev spist frokost indenfor med musik og hygge, og både beboere og personale havde en dejlig dag, de kan mindes, når dagene igen bliver kortere.

Til toppen af siden