Niels Karl Jakobsen
Autoriseret psykolog
Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004 og autoriseret af Psykolognævnet i 2012. Jeg har desuden taget den 2 årige uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi. Udover uddannelsen som psykolog er jeg uddannet folkeskolelærer og har været lærer i psykologi, samfundsfag og dansk i 10 år før jeg læste til psykolog.
Erfaring
Jeg skrev mit speciale i arbejdspsykologi på Universitetet og var efterfølgende ansat i Viborg kommunes daværende Bedriftssundhedstjeneste (BST). Derefter var jeg ansat som psykolog på først Viborgs- og derefter Vesthimmerlands Kommunes Jobcenter henholdsvis.
Fagligt er jeg optaget af
Det har været arbejdspsykologiske temaer, der har optaget mig meget i mit virke som psykolog. Hvordan undgår vi at blive overbelastet og stresset? Hvordan undgår vi, at stresstilstande medfører angst- og depressive symptomer? Hvordan undgår vi kontroltab og følelsen af at miste medindflydelsen i vores liv? Jeg benytter mig mest af kognitiv adfærdsterapi til at håndtere ovenstående spørgsmål i psykologbehandlingen.
Men jeg ser meget pragmatisk på metoden, så hvis jeg kan se, at fx Metakognitiv terapi eller ACT giver mere mening i det enkelte tilfælde, så er det metoderne herfra, jeg henter inspiration i samtalen. Det vigtigste budskab for mig er, at klienten får lært at tænke mere med sig selv end imod sig selv.