Laserbehandling af åreknuder
Skånsom og effetkiv behandling
&width=188&height=188&quality=70)
Få fjernet dine åreknuder med laser
Hos Aleris i København, Aarhus, Aalborg og Herning tilbyder vi laserbehandling af åreknuder. Metoden er skånsom, effektiv og kræver ingen sygemelding.
De seneste år har laserbehandling af åreknuder stort set erstattet traditionel kirurgi. Langtidsresultater har vist, at lasermetoden er mindst lige så effektiv og holdbar som traditionel kirurgi – bare langt mere skånsom. De nyeste undersøgelser viser 91 % holdbarhed af resultatet efter 5 år.
Fordele ved laserbehandling
- Mere skånsomt
- Minimalt ubehag under og efter behandlingen
- Flot og langtidsholdbart kosmetisk resultat
- Ingen sygemelding nødvendig
- Ingen fysiske begrænsninger efterfølgende (undgå dog hård sport i 1–2 dage)
- Kun lokalbedøvelse
- Du kan selv køre hjem samme dag
Hvornår anbefales laserbehandling af åreknuder?
Om vi anbefaler skumbehandling eller laserbehandling afhænger af det enkelte tilfælde.
Laserbehandling bruges primært til lige og overfladiske hovedårer i benene. Den anbefales ikke, hvis:
- Årerne ligger meget tæt på huden
- Årerne er snoede (ofte tilfældet ved tidligere behandling)
I disse tilfælde anbefaler vi i stedet skumbehandling, som også er en mere skånsom metode end traditionel kirurgi, men som holder halvt så længe som laserbehandling.
Om laserbehandling af åreknuder
Med en laserbehandling varmebehandler man skånsomt åren inde i benet, så den lukkes og efterfølgende forsvinder af sig selv.
- En tynd venflon lægges i åren, og laserkateteret føres ind den åre, som skal behandles.
- Der lokalbedøves med små stik omkring åren
- Laserbehandlingen kan foretages uden smerter
Du får kun et lille ar på ca. 1 mm og kan oftest vende tilbage til normale aktiviteter allerede næste dag. Vi anbefaler dog én dags pause på grund af bandagen.