Hvis du selv betaler
Ønsker du selv at betale for hurtig undersøgelse og behandling på Aleris, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder.
Der er også mulighed for, at din arbejdsgiver / virksomhed kan betale for dine undersøgelser og behandling.
Med undtagelse af de billeddiagnostiske undersøgelser kræver det ikke en henvisning fra egen læge eller sygehus, hvis du selv ønsker at betale.
Du kan blot kontakte Aleris Kundeservice og bestille tid til en forundersøgelse. Du modtager derefter en skriftlig bekræftelse på forundersøgelsen.
Henvisning til billeddiagnostik
Før du kan få foretaget en billeddiagnostiske undersøgelse såsom røntgen, MR-scanning og CT-scanning, skal du have en henvisning fra egen læge eller været til forundersøgelse hos en af vores speciallæger.
Behandling / operation
Hvis I ved forundersøgelsen finder frem til, at du skal gennemgå en behandling / operation, finder I med det samme en tid, som passer ind i din kalender. Du får efterfølgende tilsendt de praktiske informationer.
Sygeforsikring "danmark"
Aleris er godkendt af Sygeforsikring "danmark" som behandlingssted. Er du medlem af "danmark", gruppe 1, 2 eller 5 (med operationsdækning), kan du derfor få tilskud til behandling på Aleris efter de gældende regler.
Vi har desuden indgået en specialaftale med "danmark", så medlemmer med operationsdækning kan opnå en ekstra rabat på de operationer, som er godkendt af "danmark".
Betaling for operation
Ved booking af operation, skal betaling gennemføres senest 14 dage før planlagt operationsdato. Betaling kan foregå kontant eller ved indbetaling via bank og skal være os i hænde rettidigt. Vær opmærksom på, vi ikke modtager kontantbeløb over 14.999 kr. jf. hvidvaskeloven. Betalingsdato fremgår af forskudsfakturaen. Kvitteringen for indbetaling skal medbringes.
Ved manglende betaling ser vi os nødsaget til at aflyse din planlagte operation, og du vil blive opkrævet et gebyr på 5.000 kr.
Gebyr ved udeblivelse eller for sent afbud
Aleris vil opkræve et gebyr ved udeblivelse eller for sent afbud.
Særligt ved Helbredsundersøgelser
Afbudspolitik
Hvis du bliver forhindret i at møde op, er det vigtigt, at du kontakter os tidligst muligt og senest 24 timer før undersøgelsens start, da vi ellers ser os nødsaget til at fakturere det fulde beløb.
Konsultation og undersøgelser
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en konsultation eller undersøgelse, beder vi dig kontakte os senest 1 hverdag før, så vi kan tilbyde tiden til en anden.
Aleris vil opkræve et udeblivelsesgebyr på 400 kr., hvis du ikke møder op til den aftalte konsultation eller undersøgelse, eller hvis du melder afbud på samme dag som planlagt fremmøde.
Operation i fuld bedøvelse
Afbud til operation i fuld bedøvelse skal ske senest 14 dage før planlagt operationsdato.
Aleris vil opkræve et gebyr på 5.000 kr., hvis du ikke møder op til en aftalt operation, der indebærer fuld bedøvelse, eller hvis du melder afbud indenfor de sidste 14 dage inden operation.
I disse tilfælde refunderes din forudbetaling for operationen minus 5.000 kr.
Ved sygdom kan du, mod forvisning af lægeerklæring, få refunderet hele beløbet.
Operation i lokalbedøvelse
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en operation i lokalbedøvelse, beder vi dig kontakte os senest 2 hverdage før, så vi kan tilbyde tiden til en anden.
Aleris vil opkræve et gebyr på 2.000 kr., hvis du ikke møder op til den aftalte operation i lokal bedøvelse, eller hvis du melder afbud mindre end 2 hverdage før planlagt fremmøde.