aleris-logo
  • Her finder du os
  • Priser
  • Kontakt os
  • Book online
  • Book online
  • Log ind
Aleris logo

Aleris Danmark er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark.

  • Aleris Hospital
  • Aleris Health
  • Aleris Fertility
  • Job hos os
  • Om Aleris Danmark
  • Persondatapolitik
  • Presserum
  • Redegørelse for politik for dataetik
  • Cookies
  • Kontakt os
  • Priser
  • Afbud
  • Aleris Fysioterapi
  • Aleris PP
  • Aleris Cosmetic Surgery
  • IN-LAB
  • Her finder du os

© Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr. 25317181)

  • Forside
  • Børnelæge

Hurtig udredning og behandling af udslæt hos børn

Udslæt hos børn kan skyldes alt fra eksem og allergi til infektioner og børnesygdomme. Hos Aleris' Børneklinik hjælper vi med at finde årsagen og den rette behandling.

 

Udslæt er en af de hyppigste årsager til, at forældre søger lægehjælp. Selvom mange udslæt er ufarlige, kan det være svært at vide, hvilken behandling, der er behov.

Udslæt kan bl.a. vise sig som:

  • Røde pletter eller knopper
  • Kløe og irritation
  • Tør eller skællende hud
  • Nældefeber
  • Blærer eller væskende hud
  • Hævelse eller rødme

 

Børnelæge og hudlæge samlet ét sted

Hos Aleris samarbejder børnelæger og hudlæger om udredning og behandling af hudsygdomme hos børn. Det betyder, at I hurtigt kan få afklaret årsagen til udslættet og få en målrettet behandlingsplan, der tager udgangspunkt i netop jeres barns behov.

Hvad kan udslæt skyldes?

Der findes mange forskellige årsager til udslæt hos børn.

De mest almindelige er:

  • Børneeksem (atopisk eksem)
  • Allergiske reaktioner
  • Nældefeber
  • Virusinfektioner og børnesygdomme
  • Svampeinfektioner
  • Kontaktallergi eller hudirritation

Den rette behandling afhænger af den bagvedliggende årsag, og derfor er en korrekt diagnose vigtig.

  

Grundig vurdering af tværfaligt team

Hos Aleris starter vi med en grundig vurdering af barnets hud og symptomer.

Vi ser bl.a. på:

  • Udslættets placering og udseende
  • Hvor længe symptomerne har været til stede
  • Om barnet klør sig
  • Eventuelle allergier eller tidligere hudproblemer
  • Barnets generelle trivsel

Ved behov kan vi supplere med relevante undersøgelser eller allergiudredning.

 

Behandling af udslæt hos børn med receptpligtige cremer

Behandlingen tilpasses altid barnets diagnose og symptomer. Er det børneeksem, kræver det en nøje plan med fugtighedscremer og hormoncremer? Vi tager os tid til at vise jer præcis, hvordan cremer skal påføres, og hvordan I bedst plejer barnets hud i hverdagen. 

Er det en allergisk reaktion, skal vi finde den udløsende årsag? Ud fra dette rådgiver vi om forebyggelse og vejleder om produkter til vask og pleje.

  

Ofte stillede spørgsmål om udslæt hos børn

Kan udslæt skyldes allergi?

Ja, allergi kan være en af årsagerne til udslæt hos børn. Udslættet kan opstå i forbindelse med bestemte fødevarer, pollen, dyr eller kontakt med forskellige stoffer. Hvis der er mistanke om allergi, kan en nærmere udredning hjælpe med at finde den udløsende årsag.

Hvordan ved man, om det er børneeksem?

Børneeksem viser sig typisk som tør, rød og kløende hud. Udslættet sidder ofte i ansigtet hos små børn og senere i albuebøjninger, knæhaser eller på hænderne. En læge kan vurdere, om der er tale om børneeksem eller en anden hudlidelse.

Er udslæt hos børn smitsomt?

Nogle udslæt skyldes infektioner og kan være smitsomme, mens andre ikke er.

Kan den forkerte creme gøre udslættet værre?

Ja, nogle cremer kan irritere huden eller være utilstrækkelige til den underliggende hudlidelse. Derfor er det vigtigt at kende årsagen til udslættet, før behandlingen sættes i gang. Med den rette diagnose kan behandlingen målrettes, så barnet hurtigere får lindring.

Hvornår bør jeg søge læge for mit barns udslæt?

Du bør søge læge, hvis udslættet ikke forsvinder, bliver værre eller giver betydelig kløe og ubehag. Det gælder også, hvis barnet samtidig har feber, virker påvirket eller hvis udslættet påvirker søvn og trivsel. En korrekt diagnose er vigtig for at sikre den rette behandling.

Skal børneeksem altid behandles med hormoncreme?

Nej, børneeksem skal altid behandles med fugtighedscreme. I nogle tilfælde skal der også behandles med hormoncreme, men der findes også effektiv behandling uden binyrebarkhormon. Vores læger tilpasser behandlingen til det enkelte barn i samarbejde med jer.

  

  

Udslæt hos børn

Få en hurtig vurdering af dit barns udslæt hos børnelæge og hudlæge

Børnelæge i dialog med barn.

Om siden

Publiceret
04.06.2026
Sidst ændret
04.06.2026
Medicinsk ansvarlig
Tim Kristensen, Specialeansvarlig og speciallæge i børnesygdomme, Aleris København