Aleris opkøber CT-klinikken i Aarhus
Fremover kan jyske patienter få CT-scanning på Aleris i Aarhus
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Publiceret dato: 13. maj 2026
Aleris styrker sit billeddiagnostisk tilbud med købet af CT-klinikken i Aarhus
Med ønsket om at kunne levere et fuldt billeddiagnostisk behandlingstilbud til patienter og samarbejdspartnere i både Øst- og Vestdanmark, køber Aleris Danmark CT-klinikken på Brendstrupgaardsvej.
Aleris har gennem de seneste år oplevet en fortsat stigende efterspørgsel fra patienter og samarbejdspartnere på leverancer af scanninger af højeste faglige kvalitet over hele Danmark. Med et ønske om og behov for gode sammenhængende patientforløb, hvor scanninger er lettilgængelige, vil opkøbet af CT-klinikken sikrer Aleris kunder en endnu bedre patientoplevelse.
Aleris har pr. 12. maj 2026 overtaget CT-klinikken i Aarhus, der fysisk ligger i forlængelse af Aleris eksisterende hospital på Brendstrupgaardsvej.
Målet for det nye samarbejde er at styrke Aleris samlede billeddiagnostiske tilbud i Jylland med en CT-scanner.
“CT-klinikken har igennem en årrække været kendt for høj kvalitet og god kundeservice – et fokus som også ligger os nært i Aleris Danmark. Det gode match er derfor åbenlyst, og CT-klinikken bliver nu en del af Billeddiagnostisk Center i Aleris Danmark, hvor vi ser frem til at videreudvikle vores samlede billeddiagnostiske tilbud til gavn for de mange patienter og samarbejdspartnere, der efterspørger lettilgængelige diagnostiske sundhedsydelser af højeste sundhedsfaglige kvalitet” udtaler Michael Gram Kirkegaard, administrerende direktør i Aleris Danmark, om købet.
Pia Baasch Madsen, direktør i CT-klinikken, ser ligeledes positivt på, at CT-klinikken kan fortsætte under Aleris, og kunderne således fortsat kan være i trygge hænder:
“Tidspunktet er kommet til et ejerskifte, og vi har i CT-klinikken haft et godt og tæt samarbejde med Aleris igennem flere år. Det er derfor med stor tryghed, at vi overdrager klinikken og betjeningen af vores mange kunder i det jyske, som dagligt kommer på vores klinik til Aleris. Kunderne vil fortsat være i trygge hænder hos Aleris i vores klinik på Brendstrupgaardsvej”.
For mere information kontakt:
Markeds- og kommunikationsdirektør i Aleris, Mette Nord; mette.nord@aleris.dk/81882448
Direktør i CT-klinikken, Pia Baasch Madsen; pb@ctklinikken.dk/30313717
Kort om Aleris
Aleris er Danmarks største private sundhedsvirksomhed og driver med i alt ca. 1.100 ansatte syv hospitaler, ni psykiatri- og psykologiklinikker, en fertilitetsklinik, tre helbredscentre og et patologilaboratorium. Aleris udfører på årsplan mere end 20.000 operationer og har 355.000 patientbesøg inden for 30 specialeområder. Aleris Danmark er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark.
Kort om CT-klinikken
CT-klinikken er en privat scanningsklinik beliggende i Aarhus, der specialiserer sig i diagnostiske CT-scanninger. Klinikken blev etableret i 2008 af tre speciallæger i radiologi, med en vision om at tilbyde CT-undersøgelser på højeste faglige niveau med patienten i centrum. Klinikken tilbyder undersøgelser inden for alle specialer og lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og korte ventetider.
Om siden
- Publiceret
- 13.05.2026
- Sidst ændret
- 13.05.2026
