
Publiceret dato: 18. maj 2026
Den finske sundhedsvirksomhed Mehiläinen køber Aleris og etablerer sig i Danmark
Den finske sundhedsvirksomhed Mehiläinen Group har underskrevet en aftale om at købe Aleris og etablerer sig derved i Skandinavien, gennem Aleris’ aktiviteter i Danmark og Norge, samtidig med at den eksisterende forretning i Sverige suppleres. Mehiläinen Group vil gennem sit køb af Aleris fremover udføre over 11 millioner lægebesøg hvert år og dermed styrke deres evne til at understøtte sundhedsvæsenet i de nordiske lande, samt give endnu flere adgang til sundhedsydelser.
Aleris driver omkring 100 klinikker og hospitaler i Danmark, Norge og Sverige og har cirka 5.300 medarbejdere, der afholder mere end 3,8 millioner patientbesøg hvert år. Patienter kommer til Aleris gennem det offentlige sundhedsvæsen, gennem deres forsikringsselskab eller ved selv at betale for deres behandling.
Gennem opkøbet, som er betinget af godkendelse hos relevante myndigheder, bliver Aleris en del af Mehiläinen, som blev grundlagt i 1909 i Helsinki og har mere end 100 års erfaring på sundhedsområdet. Opkøbet indebærer en etablering i to nye lande gennem Aleris’ aktiviteter i Norge og Danmark og supplerer samtidig Mehiläinens eksisterende forretning i Sverige, hvor selskabet har været aktivt siden 2020.
Janne-Olli Järvenpää, koncernchef i Mehiläinen Group er meget glad for købet:
- Aleris er en af de førende sundhedsvirksomheder i Skandinavien med høj patienttilfredshed og kvalitet. Sammen får vi et stærkt fundament for at videreudvikle specialiserede sundhedsydelser, digitale løsninger og kvalitet i vores aktiviteter. Aleris og Mehiläinen deler et fælles syn på, hvordan sundhedsydelser skal udvikles med fokus på patienternes behov. Ved at kombinere vores kompetencer kan vi tilbyde patienterne endnu mere smidige og sammenhængende patientforløb samt bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet i hele Norden, siger Janne-Olli Järvenpää, koncernchef i Mehiläinen Group.
Koncernchef Sofia Palmquist ser ligeledes frem til et stærkt ståsted:
- Vi ser frem til sammen med Mehiläinen at styrke sundhedstilbuddet for flere patienter i Norden. Med vores samlede kompetencer og erfaring kan vi bidrage til at styrke sundhedsvæsenet i vores lande, samtidig med at vi udvikler nye løsninger for både patienter og medarbejdere. Det gør, at vi kan styrke vores tilbud yderligere og sammen skabe bedre sundhed og trivsel for flere mennesker, siger Sofia Palmquist, koncernchef i Aleris.
Administrerende Direktør i Aleris Danmark, Michael Gram Kirkegaard, ser ligeledes frem til at blive en del af Mehiläinen Group og kunne udvikle tilbud til endnu flere danskere:
- Vi ser meget frem til at blive en del af Mehiläinen Group, som er en stærk sundhedsfaglig spiller i Europa. Sammen vil vi kunne udvikle sundhedsydelser og tilbud til de mange danskere, der efterspørger lettilgængelige sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi ser frem til at forsætte vores fokus på at være danskernes førstevalg, nu med inspiration og styrke fra en af de ledende sundhedsfaglige spillere i Europa, siger Michael Gram Kirkegaard, administrerende direktør i Aleris Danmark.
Efter opkøbet af Aleris vil Mehiläinen Group have cirka 60.000 medarbejdere og over 1.500 matrikler. Med aktiviteter i ni europæiske lande og over 11 millioner lægebesøg årligt er Mehiläinen Group en af de førende private aktører inden for sundhedsydelser i Europa.
Opkøbet er betinget af sædvanlig godkendelse hos relevante myndigheder.
For mere information:
Mehiläinen Group
Janne-Olli Järvenpää, koncernchef
Kontakt via Laura Martinsuo, kommunikationsdirektør
laura.martinsuo@mehilainen.fi, +358 40 196 2892
Aleris Group
Sofia Palmquist, koncernchef
Kontakt via Sofia Myrevik, kommunikationsdirektør
sofia.myrevik@aleris.se, +46 70 341 46 38
Aleris Danmark
Michael Gram Kirkegaard, administrerende direktør
Kontakt via Mette Nord, kommunikationsdirektør
mette.nord@aleris.dk, +45 81 88 24 48
Om Aleris
Aleris tilbyder specialiseret behandling digitalt og fysisk på omkring hundrede lokationer i Sverige, Norge og Danmark. Hvert år gennemføres cirka 3,8 millioner patientbesøg i virksomheden. Patienterne får adgang til behandling via det offentligt finansierede sundhedsvæsen, private sundhedsforsikringer eller egenbetaling. Med omkring 5.300 medarbejdere leverer Aleris behandling med fokus på høj medicinsk kvalitet, tilgængelighed og patientens behov.
Om Mehiläinen
Mehiläinen Group er en velkendt og højt respekteret privat leverandør af sundheds- og omsorgsydelser, som tilbyder omfattende behandling af høj kvalitet i Finland, Sverige, Tyskland, Litauen, Estland, Rumænien og Serbien. Mehiläinen tilbyder også digitale sundhedssoftwareløsninger gennem sit datterselskab BeeHealthy.
Mehiläinen blev grundlagt i 1909 og er en hurtigt udviklende og voksende leder i branchen. Med 55.000 medarbejdere og et netværk på mere end 1.450 lokationer hjælper Mehiläinen mere end 5,2 millioner patienter hvert år.
Mehiläinen investerer løbende i effektiviteten og kvaliteten af behandlingen på tværs af alle sine forretningsområder, understøttet af fortsatte investeringer i digitalisering. I Sverige opererer Mehiläinen under brandet Meliva.
Vidste du, at…?
Navnet Mehiläinen har sit ophav i det finske nationalepos Kalevala, hvor honningbien symboliserer en helbredende kraft og fungerer som en budbringer af livgivende næring, hvilket afspejler vores rolle i at bidrage til menneskers sundhed og trivsel.
Om siden
- Publiceret
- 18.05.2026
- Sidst ændret
- 18.05.2026
