Logo

Mistanke om epilepsi? | Få en hurtig udredning

Epilepsi er et symptom snarere end en sygdom i sig selv. Med den rette behandling og en rolig livsførelse kan de fleste leve et normalt liv med epilepsi.

Epilepsi er kendetegnet ved kortvarige episoder (sekunder til minutter), hvor hjernen ikke fungerer normalt. Det kan være, at personen pludselig får en bestemt følelse eller fornemmelse et sted i kroppen, foretager en bestemt bevægelse eller måske kortvarigt mister bevidstheden. 

 

Hvor mange lider af epilepsi?

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske lidelser, der findes med 30 - 40.000 patienter i Danmark og ca. 40 millioner på verdensplan. Anfaldene opstår især blandt helt unge og gamle. Sygdommen optræder hyppigere med alderen og rammer lidt flere mænd end kvinder.

 

Hvorfor får man epilepsi?

Enhver tanke, følelse eller handling, vi foretager os, er resultatet af nogle meget svage, elektriske impulser i hjernen. Et epileptisk anfald er resultatet af nogle unormale udbrud af elektrisk aktivitet i en gruppe af nerveceller. De har ikke noget formål i sig selv – det sker bare. Påfører man hjernen en svag elektrisk strøm i det samme område, hvor de ægte anfald kommer fra, kan personen ikke skelne, om det var et "ægte" eller et "kunstigt" anfald.

Årsagerne til epilepsi afhænger i høj grad af, hvilken aldersgruppe, der er tale om. De kan inddeles i 2 hovedgrupper:

  • Symptomatiske anfald, hvor der findes en formodet årsag
  • Idiopatiske anfald, hvor årsagen typisk skal findes arveanlæggene

Arvelige og medfødte årsager findes hyppigst blandt de yngste. Blandt de ældste personer er de epileptiske anfald typisk følger af blodpropper, svulster eller anden sygdom i hjernen. I over halvdelen af alle tilfælde af epilepsi, kan man dog ikke finde nogen egentlig årsag.

 

Hvordan stiller neurologen diagnosen epilepsi?

Epilepsi er en klinisk diagnose, hvilket vil sige, at neurologen kan stille diagnosen bare ved at tale med patienten eller de pårørende.

Idet de symptomatiske anfald kan være et tegn på en sygdom i hjernen, der kræver behandling i sig selv, foretager neurologen sædvanligvis en skanning af hjernen. 

Somme tider kan man være i tvivl om, hvilken slags epilepsi, der er tale om. I disse tilfælde kan neurologen henvise til en EEG. Det er en måling af de elektriske aktiviteter i hjernen.

Hvad kan du selv gøre?

  • Husk din medicin: Du skal huske at tage din medicin, som neurologen anbefaler. Det kan lyde som en selvfølgelighed, men erfaringerne viser, at det er det desværre ikke

  • Du skal føre en anfaldskalender: Den vil snart vise, om der er et system i anfaldene fx lige op til menstruationen, på særlige tider af døgnet, særlige ugedage o.l. Denne viden kan hjælpe både neurologen og dig selv til at tage nogle ekstra forholdsregler

  • Få styr på dine anfaldsudløsere: Du skal få kontrol over de faktorer, der kan være med til at udløse et anfald. Ingen anfald kommer uden en grund - vi kan bare ikke altid gennemskue hvilken. Især søvnmangel, for meget alkohol døgnet forinden eller stress kan være medvirkende til at udløse et anfald.