Sklerose

På Aleris kan vores neurologer foretage hurtig udredning og stille diagnosen sklerose. Selve behandlingen foregår på Skleroseklinikker på de større sygehuse.

Sklerose kaldes også for "dissemineret sklerose" og "multipel sklerose". Sygdommen skyldes skader på nervecellernes marvskeder, der er et elektrisk, isolerende fedtlag, som omgiver udløberne fra nervecellerne. Skaderne medfører episoder med symptomer fra forskellige steder i centralnervesystemet.

Attak-vis sklerose

Der findes adskillige forskellige former for sklerose, som har hver deres karakteristiske forløb. Flere end 8 ud af 10 patienter har den form, hvor symptomerne kommer og går. Dette betegnes også som attak-vis sklerose.

Når man har sklerose, angribes marvskederne af patientens eget immunforsvar og ødelægges delvist. Celler med ødelagte marvskeder fungerer ikke normalt, og det oplever patienten som attakker (sklerose-angreb). I mikroskopet og på særlige skanninger af hjernen kan man se de områder i hjernen eller rygmarven, der er angrebet af sklerose. De angrebne områder kaldes også for plaks. Patientens symptomer afhænger af, hvor i hjernen eller rygmarven disse plaks befinder sig og deres størrelse.

Hvor mange lider af sklerose?

Sklerose forekommer relativt hyppigt i Danmark, idet sygdommen har ramt ca. 6.000 personer. De fleste, som får sygdommen, er i alderen 20 - 40 år, men der er konstateret sklerose hos børn ned til 3 år og hos ældre op til 67 år. Kvinder har 2 - 3 gange større risiko end mænd for at få sygdommen. Børn af skleroseramte har en 10 - 20 gange større risiko for også at få sygdommen.

Hvorfor får man sklerose?

Set på verdensplan viser udbredelsen af lidelsen en interessant geografisk forskel, idet den er langt hyppigere i de tempererede områder (Skandinavien, Nordeuropa, Canada og på den sydlige halvkugle, en del af New Zealand og Australien).

Indbyggere, som emigrerer fra disse områder efter puberteten, medbringer den høje risiko. Kaukasere (hvide) har en større risiko for at udvikle sklerose end asiater og farvede. Dette indebærer bl.a., at indianere i Canada og grønlændere i Danmark ikke får lidelsen.

På Færøerne har man relativt mange tilfælde af sklerose og i forbindelse med englændernes besættelse under 2. Verdenskrig, så man ligefrem epidemier af multipel sklerose. Det gjaldt især dem, som boede tættest på basen eller havde direkte kontakt med de fremmede. Det kunne altså se ud som om, at man fødes med en vis modtagelighed for sygdommen, og faktorer i omgivelserne medfører, at sygdommen kommer til udbrud.