Logo

Fjernelse af skruer og metalskinner i hoften

Oplever du gener fra tidligere indsat materiale i hoften? Hos Aleris fjerner vi skruer, stifter eller metalskinner, når hoften er helet. Book en vurdering.

Ved brud på hoften er det ofte nødvendigt at anvende stifter, skruer eller metalskinner for at holde bruddet på plads, mens det heler.

Materialet kan også i enkelte tilfælde være opereret ind for at foretage en midlertidig stabilisering af området i forbindelse med andre operationer, selv om der ikke har været noget knoglebrud.

 

Hvornår fjerner man metal i hoften?

Det indsatte materiale kan fjernes, når knoglen er solidt helet. 

Årsager til at fjerne materialet kan være:

  • Materialet giver smerter eller ubehag
  • Der er nedsat bevægelighed
  • Det er bedst for knoglen eller det omgivende væv, at det bliver fjernet

 

Hvor lang tid går der før fjernelse er mulig?

Hvor lang tid det tager for et hoftebrud at hele, afhænger af flere faktorer:

  • Bruddets type og placering
  • Knoglevævets kvalitet
  • Din alder og generelle helbredstilstand

Kirurgen vil vurdere, hvornår det er sikkert at fjerne materialet.

 

Få en vurdering hos Aleris

Vi har kort ventetid, erfarne ortopædkirurger og tilbyder tryg fjernelse af generende metal i hoften hos specialister.