Forhudsforsnævring
Behandling af børn og voksne i trygge rammer
&width=188&height=188&quality=70)
Tryg behandling af forhudsforsnævring
Forhudsforsnævring kan give smerter, hygiejneproblemer og besvær med vandladning. Hos Aleris tilbyder vi tryg og effektiv behandling – både for børn og voksne.
Forhudsforsnævring (phimosis) opstår, når forhuden er så stram, at den ikke kan trækkes tilbage over penishovedet. Tilstanden ses ofte hos små drenge, men kan også udvikles i voksenlivet. Den kan give problemer med hygiejne, samleje og i nogle tilfælde vandladning.
Forhudsforsnævring hos børn
Hos spædbørn og små drenge er det normalt, at forhuden ikke kan trækkes tilbage. Det skyldes dels en naturligt snæver åbning eller små sammenvoksninger mellem forhud og penishoved. Dette kræver sjældent behandling og bedres ofte med alderen.
Forhudsforsnævring hos voksne
Forhudsforsnævring kan også opstå senere i livet som følge af fx sukkersyge eller hudsygdom. Det viser sig ved, at der kommer en stramning, når man trækker forhuden tilbage fra penishovedet. Nogle gange kan det ligefrem blive helt umuligt at få forhuden tilbage.
Det kan medføre gener i form af:
- Smerter ved tilbagetrækning af forhuden
- Ømhed, rødme eller hævelse
- Problemer med samleje
- Infektioner
- Vandladningsbesvær
Hvis tilstanden giver ubehag eller hygiejniske problemer, bør den vurderes og eventuelt behandles.
Operation for forhudsforsnævring
Behandlingen afhænger af graden af snæverhed:
- Plastikkirurgisk korrektion af forhuden, hvis den stadig kan trækkes delvist tilbage
- Omskæring (circumcisio), hvor hele eller dele af forhuden fjernes, hvis åbningen er for snæver
Hos Aleris foregår behandlingen trygt, diskret og professionelt.