Logo

Sædbrok - Spermatocele

Få hurtig vurdering hos specialister

Har du hævelse i pungen? Få undersøgt og behandlet sædbrok

Sædbrok (spermatocele) er en ufarlig cyste ved bitestiklen, men kan give ubehag, hvis den vokser. Book en undersøgelse – og få hurtig afklaring. Kirurgisk fjernelse tilbydes, hvis du generes af hævelse eller trykfornemmelse.

Hvad er sædbrok (spermatocele)?

Sædbrok er en cystedannelse i området mellem testiklen og bitestiklen. Cysterne indeholder sædvæske og sædceller og er altid godartede. De opstår ofte hos mænd over 40 år og kan vokse gradvist, fordi væskeansamlingen øges over tid. Ofte ses flere små cyster samlet, der tilsammen kan føles som en blød, uøm hævelse i pungen. 

 

Symptomer på sædbrok

Symptomer på sædbrok er en hævelse i den bageste, øverste del af den ene eller begge testiklerne. Der er ingen smerter. Tilstanden kræver sjældent behandling, med mindre cysterne forårsager ubehag pga. deres størrelse.

Det mest almindelige symptom er en hævelse i den øverste, bageste del af testiklen – som regel uden smerter. Tilstanden er ufarlig og kræver kun behandling, hvis:

  • Cysten bliver meget stor
  • Der opstår ubehag eller kosmetiske gener

 

Undersøgelse og diagnose

Sædbrok kan i de fleste tilfælde diagnosticeres ved klinisk undersøgelse. For at udelukke andre mere alvorlige tilstande – fx testikeltumor – vil man ofte supplere med en ultralydsscanning af pungen.

 

Hvordan behandles sædbrok?

Hvis cysten er generende, kan den fjernes kirurgisk. Operationen udføres typisk i lokalbedøvelse, hvor man lægger et lille snit i siden af pungen og forsigtigt fjerner cysten uden at skade testiklen eller sædlederen.

Efter operationen kan sædproduktionen fra den pågældende testikel blive nedsat eller ophøre helt – men da den anden testikel som regel er velfungerende, påvirker det ikke fertiliteten.