Vores CSR strategi
Vi har med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling valgt at fokusere vores CSR strategi omkring 3 vigtige ledestjerner.

Læs om Aleris og bæredygtighed
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Hvordan forebygger vi mistrivsel blandt unge? Hvordan hjælper vi flere patienter med at undgå en operation? Og hvordan reducerer vi klimaaftrykket fra vores hospitaler?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan finde svar på i Aleris' CSR-rapport for 2025. Rapporten giver et indblik i de initiativer og resultater, der har præget året, og hvordan vi arbejder med at skabe værdi for patienter, medarbejdere og samfund.
"En bæredygtighedsstrategi må ikke kun blive ord på et stykke papir. Den skal ud at leve i organisationen. Når jeg ser alle de gode initiativer, som hver dag bliver omsat til handling ude på vores hospitaler og klinikker, bliver jeg stolt over, hvor langt vi er kommet."
Michael Gram Kirkegaard, CEO, Aleris Danmark
🤝 Hej Trivsel
Alt for mange unge oplever mistrivsel. Derfor har Aleris sammen med Skoleglæde.nu udviklet undervisningsforløbet Hej Trivsel, som er målrettet elever i 7. og 8. klasse. Over to uger arbejder eleverne med trivsel, fællesskab og håndtering af svære følelser gennem øvelser og dialog med Aleris' psykologer. Forløbet er gratis for folkeskoler, blev lanceret på seks skoler i 2025 og fortsætter de kommende år, hvor endnu flere skoler får mulighed for at deltage.
🩺 Tværfaglige udredningsforløb
Vi har styrket samarbejdet mellem speciallæger og fysioterapeuter, så flere patienter får den behandling, der giver bedst effekt med mindst muligt indgreb. For nogle patienter betyder det, at målrettet træning kan være første valg og gøre en operation unødvendig.
💚 Mental sundhed
Mental sundhed fylder stadig mere i Aleris. I 2025 åbnede vi to nye psykolog- og psykiatriklinikker, og mere end 170 psykologer og psykiatere hjælper hver dag børn, unge og voksne med psykiske helbredsudfordringer, både online og i vores ni klinikker landet over.
👥 Sundhed starter hos os selv
Vi ønsker at være en sund arbejdsplads, hvor trivsel og bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Derfor tilbyder vi blandt andet fælles træning, motionsaktiviteter og sundhedsinitiativer, som både styrker medarbejdernes fysiske sundhed og fællesskabet på tværs af hospitaler, klinikker og faggrupper.
♻️ Miljø med fokus på handling
I 2025 reducerede vi vores lokationsbaserede CO₂-udledning (Scope 2) med 20 %. Samtidig har vi reduceret brugen af anæstesigasser, øget genanvendelsen af affald og fortsat arbejdet med at genbruge elektronik og medicoteknisk udstyr, hvor det er muligt.
CSR-rapport 2025 giver et samlet indblik i vores arbejde med forebyggelse, patientbehandling, medarbejdertrivsel og miljø.