Bevare naturens ressourcer
Cirkulær økonomi
I vores ressourceforbrug har vi fokus på at bidrage til genbrug, genanvendelse og reduktion af skadelige indholdsstoffer.
Vi har fokus på at minimere engangsartikler i hospitalsdriften, hvor muligt og forsvarligt samt reducere spild inden for fødevarer, metaller og tekstiler.
Ambitionen er at sortere affald ensartet i de 10 nationalt bestemte fraktioner med fokus på minimering af klinisk og farligt affald. Vores mål at øge genanvendelsesprocenten til over 30% inden udgangen af 2025.
Bæredygtige indkøb
Vi vil bidrage til den grønne omstilling og mindre CO2-udslip ved at stille flere grønne krav, når vi køber ind. Gennem vores indkøbspolitik vil vi sikre, at bæredygtighed tænkes ind i forbindelse med alle former for indkøb. Vi skal tage højde for både materialebrug, muligheder for opdateringer og genanvendelse samt forlængelse produkternes levetid gennem flere leasingaftaler og krav til reparation, opgraderingsmuligheder og tilbagetagningsordninger.
Økologi
Vi ønsker at understøtte økologi til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Målet er derfor at opnå økologisk bronzemærke i 2022.