Aleris logo

Mistænker du en hjerterytmeforstyrrelse?

Bliv undersøgt af specialiserede hjertelæger på Aleris

Jan Møller Nielsen, speciallæge i kardiologi med speciale i ablation ved Aleris Hospitaler.

Mistænker du en hjerterytmeforstyrrelse?

Bliv undersøgt af specialiserede hjertelæger på Aleris

Jan Møller Nielsen, speciallæge i kardiologi med speciale i ablation ved Aleris Hospitaler.

Udredning af hjerterytmeforstyrrelse

Mistænker du hjertesygdom, eller ønsker du nærmere afklaring af en kendt hjerterytmeforstyrrelse? På Aleris råder vi over en bred vifte af diagnostiske værktøjer, og vores hjertespecialister står klar til at hjælpe dig. I de fleste tilfælde findes der en effektiv og sikker behandling.


Hjerterytmeforstyrrelse kaldes også arytmi og betegner en tilstand, som kan føre til uregelmæssige, for hurtige eller for langsomme hjerteslag. En korrekt diagnose er afgørende for at afklare, hvad årsagen er, om tilstanden er farlig, og hvilken behandling der vil være mest effektiv.  Aleris tilbyder udredning af hjerterytmeforstyrrelse på vores hospitaler i hele landet.

Udredning af hjerterytmeforstyrrelse

Mistænker du hjertesygdom, eller ønsker du nærmere afklaring af en kendt hjerterytmeforstyrrelse? På Aleris råder vi over en bred vifte af diagnostiske værktøjer, og vores hjertespecialister står klar til at hjælpe dig. I de fleste tilfælde findes der en effektiv og sikker behandling.


Hjerterytmeforstyrrelse kaldes også arytmi og betegner en tilstand, som kan føre til uregelmæssige, for hurtige eller for langsomme hjerteslag. En korrekt diagnose er afgørende for at afklare, hvad årsagen er, om tilstanden er farlig, og hvilken behandling der vil være mest effektiv.  Aleris tilbyder udredning af hjerterytmeforstyrrelse på vores hospitaler i hele landet.

Hvordan undersøger man for hjerterytmeforstyrrelse?

Der anvendes flere metoder til at diagnosticere typen, årsagen og sværhedsgraden af hjerterytmeforstyrrelser. Her er en gennemgang af de mest anvendte metoder:

Elektrokardiogram (EKG)

Elektrokardiogram, ofte forkortet til EKG, er den mest almindelige test til diagnosticering af hjerterytmeforstyrrelse. Ved hjælp af elektroder, der sættes på kroppen, registrerer testen hjertets elektriske aktivitet og giver et øjebliksbillede af hjerterytmen. EKG’et kan afsløre unormale rytmer eller tegn på tidligere skader på hjertet. Testens svaghed ligger i, at den kun viser et øjebliksbillede – hvis hjerterytmeforstyrrelsen er anfaldsvis, kan den være svær at fange under selve testen.

Holtermonitorering (R-test)

En Holtermonitor er en lille, bærbar optager, der registrerer hjertets elektriske aktivitet over længere tid, typisk fra 1 til 7 dage. Denne metode er særlig nyttig til at opdage anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, da optageren bruges under normale daglige aktiviteter og eventuelt motion. Samtidig giver Holtermonitorering mulighed for at sammenholde symptomer med den registrerede hjerterytme, hvilket kan være afgørende for at stille en præcis diagnose.

Ekkokardiografi

Ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet, som viser detaljerede billeder af hjertets struktur og funktion. Undersøgelsen bruges til at vurdere, om der er fysiske problemer i hjertet, såsom defekte hjerteklapper eller nedsat pumpefunktion, som kan føre til hjerterytmeforstyrrelse. Ekkokardiografi spiller en vigtig rolle i udredningen, da det kan identificere underliggende årsager, der kræver specifik behandling.

Elektrofysiologisk undersøgelse

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en elektrofysiologisk undersøgelse. Denne avancerede test bruges til at kortlægge hjertets elektriske system og identificere årsager til hjerterytmeforstyrrelse. Ved undersøgelsen føres tynde katetre gennem blodkarrene ind i hjertet, hvor de registrerer hjertets elektriske aktivitet. Lægen kan også fremprovokere hjerterytmeforstyrrelsen ved hjælp af elektriske impulser for at vurdere dens type og risiko. Denne metode anvendes især, når andre tests ikke har givet tilstrækkelig information.

Arbejds-EKG (stresstest)

Et arbejds-EKG, også kendt som en stresstest, registrerer hjertets elektriske aktivitet under fysisk anstrengelse, typisk på et løbebånd eller en motionscykel. Testen bruges til at identificere hjerterytmeforstyrrelser, der opstår eller forværres under fysisk aktivitet. Arbejds-EKG kan også bruges til at vurdere hjertets evne til at håndtere fysisk belastning og afsløre eventuelle andre problemer, som kan påvirke hjertet.

Blodprøver

Blodprøver bruges som supplement til at undersøge for underliggende årsager til hjerterytmeforstyrrelser. Selvom de ikke direkte kan diagnosticere rytmeforstyrrelser, kan de afsløre tilstande som stofskiftelidelser, forstyrrelser i saltbalancen eller andre ubalancer, der kan påvirke hjertets funktion. Identifikation af sådanne årsager er vigtig for at sikre en målrettet behandling.

Ved mistanke om hjerterytmeforstyrrelse vil en kombination af disse undersøgelser ofte være nødvendig for at opnå en nøjagtig diagnose og fastlægge den bedste behandlingsstrategi.

Hvordan undersøger man for hjerterytmeforstyrrelse?

Der anvendes flere metoder til at diagnosticere typen, årsagen og sværhedsgraden af hjerterytmeforstyrrelser. Her er en gennemgang af de mest anvendte metoder:

Elektrokardiogram (EKG)

Elektrokardiogram, ofte forkortet til EKG, er den mest almindelige test til diagnosticering af hjerterytmeforstyrrelse. Ved hjælp af elektroder, der sættes på kroppen, registrerer testen hjertets elektriske aktivitet og giver et øjebliksbillede af hjerterytmen. EKG’et kan afsløre unormale rytmer eller tegn på tidligere skader på hjertet. Testens svaghed ligger i, at den kun viser et øjebliksbillede – hvis hjerterytmeforstyrrelsen er anfaldsvis, kan den være svær at fange under selve testen.

Holtermonitorering (R-test)

En Holtermonitor er en lille, bærbar optager, der registrerer hjertets elektriske aktivitet over længere tid, typisk fra 1 til 7 dage. Denne metode er særlig nyttig til at opdage anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, da optageren bruges under normale daglige aktiviteter og eventuelt motion. Samtidig giver Holtermonitorering mulighed for at sammenholde symptomer med den registrerede hjerterytme, hvilket kan være afgørende for at stille en præcis diagnose.

Ekkokardiografi

Ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet, som viser detaljerede billeder af hjertets struktur og funktion. Undersøgelsen bruges til at vurdere, om der er fysiske problemer i hjertet, såsom defekte hjerteklapper eller nedsat pumpefunktion, som kan føre til hjerterytmeforstyrrelse. Ekkokardiografi spiller en vigtig rolle i udredningen, da det kan identificere underliggende årsager, der kræver specifik behandling.

Elektrofysiologisk undersøgelse

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en elektrofysiologisk undersøgelse. Denne avancerede test bruges til at kortlægge hjertets elektriske system og identificere årsager til hjerterytmeforstyrrelse. Ved undersøgelsen føres tynde katetre gennem blodkarrene ind i hjertet, hvor de registrerer hjertets elektriske aktivitet. Lægen kan også fremprovokere hjerterytmeforstyrrelsen ved hjælp af elektriske impulser for at vurdere dens type og risiko. Denne metode anvendes især, når andre tests ikke har givet tilstrækkelig information.

Arbejds-EKG (stresstest)

Et arbejds-EKG, også kendt som en stresstest, registrerer hjertets elektriske aktivitet under fysisk anstrengelse, typisk på et løbebånd eller en motionscykel. Testen bruges til at identificere hjerterytmeforstyrrelser, der opstår eller forværres under fysisk aktivitet. Arbejds-EKG kan også bruges til at vurdere hjertets evne til at håndtere fysisk belastning og afsløre eventuelle andre problemer, som kan påvirke hjertet.

Blodprøver

Blodprøver bruges som supplement til at undersøge for underliggende årsager til hjerterytmeforstyrrelser. Selvom de ikke direkte kan diagnosticere rytmeforstyrrelser, kan de afsløre tilstande som stofskiftelidelser, forstyrrelser i saltbalancen eller andre ubalancer, der kan påvirke hjertets funktion. Identifikation af sådanne årsager er vigtig for at sikre en målrettet behandling.

Ved mistanke om hjerterytmeforstyrrelse vil en kombination af disse undersøgelser ofte være nødvendig for at opnå en nøjagtig diagnose og fastlægge den bedste behandlingsstrategi.

  

Bliv klogere