Underlivsbetændelse
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Underlivsbetændelse kræver hurtig behandling
Underlivsbetændelse bør behandles hurtigt for at mindske risikoen for komplikationer som kroniske bækkensmerter, graviditet uden for livmoderen og nedsat fertilitet.
Normalt er kvindens indre kønsorganer beskyttet mod infektion af en slimhindeprop i livmoderhalsen. Hvis denne forsvinder i forbindelse med fx menstruation, abort, fødsel, gynækologisk undersøgelse eller et kirurgisk indgreb, kan bakterier fra skeden og endetarmen trænge op gennem livmoderen og inficere æggelederne.
En underlivsbetændelse sidder oftest i æggelederne og kaldes derfor også for æggelederbetændelse. Herfra kan betændelsen brede sig til livmoderens slimhinde. Ved mere alvorlige tilfælde kan betændelsen sætte sig på æggestokkene eller sprede sig til bughulen.
Hvis sygdommen ikke behandles, kan der opstå en betændelsesbyld i æggelederne, og det normale væv skades og erstattes af arvæv, hvilket kan føre til barnløshed.
Årsager til underlivsbetændelse
Underlivsbetændelse skyldes oftest bakterier, som vandrer op fra skeden gennem livmoderhalsen. Klamydia og gonoré er blandt de hyppigste seksuelt overførte årsager, men infektionen kan også skyldes andre bakterier fra skedens normale bakterieflora.
Klamydia er den hyppigst forekommende bakterielle seksuelt overførte infektion i Danmark. Mange har infektionen uden symptomer og ved derfor ikke, at de er smittede, hvilket betyder, at sygdommen kan spredes uden at blive opdaget.
Symptomer på underlivsbetændelse
Underlivsbetændelse kan være akut med pludselige, svære symptomer i form af smerter i den nedre del af maven og høj feber. Betændelsestilstanden kan dog også være kronisk med mere ubestemte symptomer såsom:
- Smerter i den nederste del af maven
- Smerter ved samleje
- Kraftigt eller ildelugtende udflåd
- Blødning mellem menstruationerne eller efter samleje
- Smerter ved vandladning
- Generel sygdomsfølelse
Nogle kvinder har kun milde symptomer eller ingen symptomer, selv om de har en infektion.
Bestil tid til konsultation
Få hurtig hjælp hos vores erfarne specialister.
Undersøgelse for underlivsbetændelse
Får du overstående symptomer, bør du hurtigst muligt blive undersøgt af din egen læge eller en gynækolog. Lægen lytter til dine symptomer og foretager derefter en gynækologisk undersøgelse og en vaginal ultralydsskanning. I forbindelse med undersøgelsen foretages en podning fra livmoderhalsen for at afgøre, om der er tale om en bakterie.
Svaret på denne undersøgelse kommer efter cirka en uge, så det kan blive nødvendigt at ændre behandlingen på dette tidspunkt afhængig af svaret. Du får ligeledes taget nogle blodprøver, herunder CRP og antallet af hvide blodlegemer. Disse prøver vil som regel være forhøjede, hvis du har underlivsbetændelse.
Behandling af underlivsbetændelse
Indtil prøvesvaret foreligger, behandles din underlivsbetændelse med et antibiotika, der dækker bredt for derved at ramme flere forskellige bakterier. Ved klamydia eller gonoré skal seksualpartner(e) undersøges og behandles for at undgå gensmitte.
Behandlingen varer som regel 7 - 10 dage. Det er meget vigtigt, at du fortsætter behandlingen, selv om du ikke føler dig syg. Du bør undlade at have samleje, så længe du er i behandling. Det anbefales, at du tager den med ro, indtil feber og smerter er aftaget.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 7. maj 2025. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.
Pris i DKK
Diverse prøver og analyser (blodprøver, vævsprøver/biopsi, analyse af podning m.v.)
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Forundersøgelse (inkl. vaginal ultralydsskanning)
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Forundersøgelse inkl. ultralydsskanning og celleprøve af livmoderhals (smear)
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Om siden
- Publiceret
- 04.02.2025
- Sidst ændret
- 06.07.2026
