Spinalstenose - forsnævring af rygmarvskanalen
Spinalstenose - forsnævring af rygmarvskanalen - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan lindres ved, at man fjerner den del af ledbånd og knogle, som trykker på nerverne.
Der findes en række lidelser i lænderyggen, som kan give smerter i lænden og udstrålende smerter i benene, som følge af dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Spinalstenose er en af disse tilstande.
De snævre pladsforhold bevirker, at nerverødderne i lænderyggen klemmes sammen. Der kan derfor opstå smerter i ryg og ben.