Logo

Hofteartroskopi  – skånsom kikkertoperation af hoften

Har du vedvarende hoftesmerter? Hos Aleris tilbyder vi hofteartroskopi – en minimalt invasiv kikkertoperation, der kan diagnosticere og behandle årsagen til dine gener.

 

Hvad er en hofteartroskopi?

En hofteartroskopi er en kikkertoperation, hvor kirurgen undersøger og behandler indersiden af hofteleddet gennem små snit i huden. Ved hjælp af et tyndt artroskop (kamera) kan man identificere og behandle skader på fx ledlæbe, brusk, slimhinde eller ledbånd.

Indgrebet foretages med avanceret teknologi og giver præcise muligheder for at reparere skader på ledlæben, rense op i leddet, afglatte knoglefremspring og fjerne løse dele (mus) i hoften – alt sammen med minimal påvirkning af kroppen.