Bruskskader i knæet
Professionel behandling tilpasset din skade
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Har du ondt i knæet? Få undersøgt for bruskskade hos specialister
Oplever du smerter, klik eller hævelse i knæet? Det kan skyldes en bruskskade. Hos os får du hurtig afklaring og professionel behandling – ofte med kikkertoperation.
Bruskskader i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde.
Oftest opstår bruskskaden ved, at man "vrider om" på knæet. Omfanget af bruskskader varierer, og langt fra alle kræver operation.
I nogle tilfælde er der slået et stykke brusk eller knogle løs inde i knæet, der kan ligge og smutte rundt. Det er også det, man kalder en mus i knæet.
Andre gange er der tale om, at knæet gennem længere tid er blevet slidt (slidgigt), således at brusken har taget skade, og slimhinden i knæet er blevet irriteret. I så fald vil man rense op i knæet, og det kan give lindring i symptomerne evt. kun for en tid.
Symptomer på bruskskader i knæ
Hvis der kun er tale om en bruskskade, er symptomerne smerter ved belastning og nogle gange hævelse af knæet
Er der tale om en mus i knæet, kan det udløse smerter, hævelse og til tider aflåsning af knæet, når det løsrevne brusk- / knoglestykke sætter sig fast. Man kan også nogle gange få en klikfornemmelse i knæet.
Træn med Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.
Vi er specialister i
- Genoptræning efter skade eller operation
- Forebyggende fysioterapi
- Sportsfysioterapi
- Seniortræning
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Undersøgelse af bruskskader i knæ
Diagnosen kan stilles ud fra sygehistorien og den kliniske undersøgelse af knæet. Ofte suppleres med røntgen og evt. MR-scanning, inden man kan tage endelig stilling til, om en operation kan hjælpe. Og i nogle tilfælde er det først i forbindelse med en kikkertoperation af knæet, at man får vished for skadens omfang.
Operation af bruskskader i knæ
Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt.
Til lokale bruskskader er der imidlertid efterhånden udviklet flere behandlingsmetoder, som giver gode resultater med langvarig lindring af symptomerne.
Knæartroskopi
En bruskskade kan i nogle tilfælde afhjælpes med en kikkertoperation i knæet - også kaldet en knæartroskopi. Ved en kikkertoperation kan speciallægen rense op i leddet og fjerne det løse brusk ved bruskskaden. Efterlader den et lokalt område i leddet, hvor knoglen er blottet, kan man prikke små huller op i knoglen for at øge dannelsen af arvæv henover defekten. Dette kaldes mikrofrakturering.
Hvis bruskstykket kan sættes fast igen, gøres dette med små stifter evt. gennem en mindre åbning henover skaden.
HemiCAP protese
Ved større bruskskader kan man indsætte en såkaldt HemiCAP protese. Det er en lille titaniumprotese, som er designet til at lukke defekten i brusken og genskabe en glat ledflade. Den ligner en skrue med en glat kappe på toppen.
Der findes mere eksperimentelle metoder til behandling af bruskskader såsom brusktransplantation og anvendelse at donergraft. Disse behandlinger tilbyder vi dog ikke.

Ofte stillede spørgsmål om bruskskader i knæet
Hvordan føles en bruskskade i knæet?
Hvordan føles en bruskskade i knæet?
En bruskskade giver ofte smerter ved belastning, hævelse og nedsat funktion i knæet. Nogle oplever også klik, hvilesmerter eller smerter om natten. Hvis et løst stykke brusk eller knogle bevæger sig rundt i leddet, kan knæet desuden låse eller sætte sig fast.
Hvordan opstår en bruskskade?
Hvordan opstår en bruskskade?
Bruskskader kan opstå akut ved et vrid i knæet, eksempelvis under sport eller fysisk krævende arbejde. De kan også udvikle sig gradvist som følge af slidgigt. Skadens størrelse og placering har betydning for både symptomer og valg af behandling.
Kan en bruskskade hele af sig selv?
Kan en bruskskade hele af sig selv?
Ledbrusk har en begrænset evne til at hele, fordi vævet har en dårlig blodforsyning. Mindre skader kræver dog ikke altid operation, og symptomerne kan i nogle tilfælde lindres med aflastning og genoptræning. En speciallæge kan vurdere, om skaden bør behandles yderligere.
Hvad er en “mus” i knæet?
Hvad er en “mus” i knæet?
En “mus” i knæet er et løst stykke brusk eller knogle, som bevæger sig rundt i knæleddet. Det kan give smerter, hævelse, klik og pludselig aflåsning, hvis det løse stykke kommer i klemme. Det kan ofte fjernes ved en kikkertoperation.
Hvordan undersøges en bruskskade i knæet?
Hvordan undersøges en bruskskade i knæet?
Undersøgelsen starter med en samtale om dine symptomer og en klinisk undersøgelse af knæet. Der kan suppleres med røntgen eller MR-scanning for at vurdere brusk, knogle og eventuelle andre skader. I nogle tilfælde kan skadens fulde omfang først fastslås ved en kikkertoperation.
Skal alle bruskskader opereres?
Skal alle bruskskader opereres?
Nej. Behandlingen afhænger af skadens størrelse, placering, dine symptomer og eventuelle slidforandringer i resten af knæet. Operation kan være relevant ved vedvarende smerter, aflåsning eller en lokal skade, som kan behandles kirurgisk.
Hvordan behandles en bruskskade ved kikkertoperation?
Hvordan behandles en bruskskade ved kikkertoperation?
Ved en kikkertoperation kan speciallægen rense op i knæleddet og fjerne løse eller beskadigede bruskstykker. Hvis et bruskstykke kan bevares, kan det i nogle tilfælde sættes fast igen. Behandlingen tilpasses det, kirurgen finder under operationen.
Hvad er mikrofrakturering?
Hvad er mikrofrakturering?
Mikrofrakturering er en behandling, hvor kirurgen laver små huller i knoglen under den beskadigede brusk. Det stimulerer dannelsen af reparationsvæv hen over defekten. Efter behandlingen er der behov for et længere og struktureret genoptræningsforløb.
Hvad er en HemiCAP-protese?
Hvad er en HemiCAP-protese?
En HemiCAP er en lille metalprotese, som kan dække en afgrænset bruskskade og genskabe en mere jævn ledflade. Den kan være relevant ved større, lokale bruskskader, hvor resten af knæleddet ikke er væsentligt slidt. Speciallægen vurderer, om løsningen passer til den enkelte patient.
Kan en HemiCAP bruges ved slid bag knæskallen?
Kan en HemiCAP bruges ved slid bag knæskallen?
Ja, i udvalgte tilfælde kan en særlig HemiCAP-protese anvendes ved afgrænset slid i leddet mellem knæskallen og dens fure. Behandlingen er kun relevant, hvis brusken i resten af knæet er tilstrækkeligt bevaret, og andre behandlingsmuligheder ikke har givet den ønskede effekt.
Hvor lang tid tager genoptræningen?
Hvor lang tid tager genoptræningen?
Genoptræningen afhænger i høj grad af, hvilken behandling der er foretaget. Efter en mindre oprensning er forløbet ofte kortere, mens mikrofrakturering, fiksering af brusk eller indsættelse af en miniprotese kræver længere genoptræning. Du får en individuel plan af speciallægen og fysioterapeuten.
Kan jeg vende tilbage til sport efter behandlingen?
Kan jeg vende tilbage til sport efter behandlingen?
Mange kan vende tilbage til sport, men tidspunktet afhænger af skadens omfang, behandlingen og knæets reaktion under genoptræningen. Du bør først øge belastningen, når knæet har tilstrækkelig styrke, bevægelighed og stabilitet og ikke hæver eller gør ondt.
Kan en bruskskade føre til slidgigt?
Kan en bruskskade føre til slidgigt?
Ja. En bruskskade kan øge belastningen på den omkringliggende ledflade og med tiden bidrage til slidgigt. Derfor har behandlingen både fokus på at lindre symptomer og på at bevare så meget af den raske ledflade som muligt.
Hvad kan jeg forvente efter en behandling af en bruskskade?
Hvad kan jeg forvente efter en behandling af en bruskskade?
Målet er at mindske smerter og forbedre knæets funktion. Resultatet afhænger blandt andet af skadens størrelse, placering, øvrige forandringer i knæet og den behandling, der udføres. Knæet bliver ikke nødvendigvis som før skaden, men mange oplever en tydelig forbedring.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 13. juli 2026. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.
Bedøvelse
Pris i DKK
Forundersøgelse ortopædkirurg
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Bruskoperation i knæ
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Bruskoperation med protese (ekskl. protese)
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Download patientinfo
Værd at vide
Om siden
- Publiceret
- 05.02.2025
- Sidst ændret
- 13.07.2026



