Kuskefingre - Dupuytren

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Kuskefingre er en smertefri tilstand, men den er til stor gene, da de berørte fingre ikke kan bruges. Kuskefingre kan behandles effektivt, så du igen kan strække fingrene.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

KuskefingreKuskefingre er en skrumpning og fortykkelse af håndfladens seneplade, der ledsages af en tydelig knudedannelse i håndfladens og fingrenes senelag. Det betyder, at en eller flere fingre bøjes ind mod håndfladen, så de ikke kan strækkes ud. Den kan ramme den ene hånd eller begge hænder.

Årsager til kuskefingre

Årsagen er ikke fuldt klarlagt, men det er arveligt. Det er endvidere kendt, at tobaksrygning, alkoholmisbrug og sukkersyge har indflydelse på lidelsens udvikling. Lidelsen er ret udbredt blandt nordboere især hos voksne mænd over 40 år.

Symptomer på kuskefingre

Det starter med, at der kommer nogle små hårde knuder, som strækker sig fra håndfladen ud mod fingrene. Knuderne giver efterhånden stramning således, at det bliver svært at strække fingrene ud, og fingrene bliver mere og mere krumme. Hvor hurtig denne udvikling sker, varierer meget.

Oftest rammes lillefingeren først, men der kan dog være stor variation. Hvor mange fingre, der involveres, varierer også meget, men typisk er lillefingeren mest påvirket, ringfingeren lidt mindre og langfingeren endnu mindre. Pegefingeren og tommelen går oftest fri, men også her kan der ses forandringer. Udover den nedsatte bevægelse kan der også af og til være ømhed og andre gener, når man skal gribe om noget. 

Behandling af kuskefingre

Der findes på nuværende tidspunkt tre veldokumenteredebehandlinger af kuskefingre.

Nåleoperation

Nåleoperation er et lille indgreb, som primært anvendes,hvis strengdannelserne er relativt overfladiske og spinkle. Ved denne behandling lægges lokalbedøvelse over strengen, og den gennemskæres flere steder igennem huden med en tynd kanyle. Der fjernes ikke væv, men fingeren kan ofte udrettes til en betydelig bedre stilling. Behandlingen er især velegnet til skrøbelige patienter, som har øget risiko ved mere invasiv kirurgi. Patienterne behøver meget sjældent efterbehandling og kan oftest gå hjem kun med plastre på fingeren. Ved nåleoperationen er der en meget lille risiko for sene- og nerveskade, men en relativt høj tilbagefaldsrate.

Klassisk åben kirurgi

Metoden er især egnet til udbredt sygdom med dybtliggende, brede strenge. Ved indgrebet bedøves hele armen, og huden over strengdannelsen åbnes i flere vinkler ned over fingeren og håndfladen. Nerver og kar fritlægges, og så meget af strengen som muligt fjernes, så fingrene kan rettes ud.

Den åbne metode giver et langvarigt forløb med bandageskift og trådfjernelse, og der vil være behov for sygemelding i 3 - 4 uger hos de fleste patienter. Metoden giver den længstvarende effekt hos mange patienter, men tilbagefald kan opstå efter få år.

Ved åben kirurgi er risikoen for nerveskade og arvævsproblemer størst, og derfor vil denne metode oftere kræve efterfølgende genoptræning og skinnebehandling hos ergoterapeut.

Xiapex behandling (tilbydes i København, Aarhus og Ringsted)

Den sidste metode er Xiapex behandling med enzym. Metoden er relativt ny og har været godkendt i Danmarksiden 2011. Enzymbehandling er standardbehandling på lige fod med de 2 andre metoder på håndkirurgiske klinikker i alle regioner i Danmark. Behandlingen er velegnet til kraftige stenge og knuder, som ligger overfladisk.

Enzymbehandling foregår udelukkende i ambulatoriet. På den første behandlingsdag gives en injektion Xiapex,som nedbryder de bestanddele, som strengene er lavet af. Patienten møder igen 1 - 2 dage efter selve injektionen. Her lægger speciallægen lidt lokalbedøvelse i hånden, hvorefter den opløste streng kan brydes, og fingeren rettes ud. Der kan komme en større eller mindre bristning af huden over strengen, som behandles med lille forbinding.

Patienten må ikke bruge hånden i selve behandlingsfasen, men må bruge hånden igen efter evne få dage efter behandlingen. Der er således oftest kun behov for få dages sygemelding.

Til toppen af siden