Skæv næseskillevæg
Træk vejret frit igen med lille operation
&width=188&height=188&quality=70)
Effektiv behandling af skæv næseskillevæg
En skæv næseskillevæg kan korrigeres ved en operation, så du bliver fri for problemer med at trække vejret gennem næsen, tørhed af slimhinden og gentagne næseblødninger.
Hvordan opstår en skæv næseskillevæg?
Næseskillevæggen deler næsehulen i to lige store dele. Brusken i næseskillevæggen vokser hele livet, og det kan medføre forsnævring i den ene eller anden side.
Derudover kan slag mod næsen i forbindelse med fx sport eller trafikuheld give skævhed. Sker det i barnealderen, kan det medføre, at næsen vokser sig yderligere skæv.
Næseskillevæggen kan godt være skæv uden, at det kan ses udvendig på næsen. Faktisk er næseskillevæggen tit lidt skæv, men det giver ikke altid symptomer.
Oftest hæmmes luftpassagen kun i det ene næsebor, men næseskillevæggen kan også være s-formet, så den hæmmer luftpassagen i begge næsebor.