Ultralydsscanning af achillessenen bør foretages ved mistanke om total brud, delvise bristninger eller før planlagt blokadebehandling.

Det er væsentligt at forsøge at finde den udløsende årsag til problemets opståen for dermed permanent at fjerne symptomerne. Der kan fx. være tale om træningsfejl, pludselig øget træningsintensitet, ændret underlag, tryk fra hælkappen eller fejlstillinger i forbindelse med fodisættet, når du går eller løber.

Fodens afvikling i forbindelse med løb foregår ved, at du stort set altid lander på ydersiden af hælen. Herefter ruller du hen over mellemfoden og afslutter ud over 1. og 2. tåen. Den måde, foden afvikler rullet på, kaldes pronation. Det er en af kroppens naturlige støddæmpningssystemer.

De tre mest almindelige fodtyper er normal fod, platfod og hulfod. De har hver især betydning for din løbestil og dermed for valg af løbesko.

Når foden er sat i underlaget under løb, vil den normale fod herefter oftest rulle lidt indad (pronere) for at absorbere stødet.

Hvis du har en flad fodtype og sætter foden i underlaget, vil den efterfølgende indadrullende fodbevægelse (pronation) ofte være overdrevet. Dette kaldes overpronation og medfører, at underbenet drejes mere indad end normalt ved løb. Hvis du ikke benytter en såkaldt pronationshæmmende løbesko, er der stor risiko for at få en overbelastningsskade.

Har man en hulfod er pronationen utilstrækkelig, når foden sættes i underlaget under løb, og støddæmpningen er ikke effektiv nok. Derfor kan der opstå overbelastningsskader. De bedste sko til denne fodtype er erfaringsmæssigt meget støddæmpende sko med masser af fleksibilitet i sålen.

Graden af under- eller overpronation kan bedst bedømmes ved videooptagelser af fodisæt under løb. Et anvendeligt mål for pronationen er at måle hælbenets vinkel med achillessenen i stående stilling med 45° fleksion i knæene. Er vinklingen i den stilling mere end 5 grader, kaldes det overpronation. Hvis der ikke kan fremkaldes en vinkling af hælbenet, og fodbuen er stiv selv ved drejebevægelser, kaldes det underpronation. Derudover kan fodtøjet i reglen afsløre underpronation og overpronation ved vinkling af hælkappen og øget slitage af hhv. ydersiden eller indersiden af sålen.

Det er afgørende vigtigt, at du er indstillet på ikke at begynde at løbe, før behandleren giver grønt lys til det. Oftest må du regne med 4 - 8 ugers løbepause.

Hvis aflastning startes tidligt, kan skaden på achillessenen opheles på få uger. De patienter, der kommer i Aleris idrætsklinik har ofte haft smerter i flere måneder, og hvis der ved ultralydsscanning af achillessenen findes fortykkelse af og forandringer i achillessenen, må du ofte regne med et genoptræningsforløb over flere måneder op til et år.

Styrketræning af achillessenen kombineret med udspænding er i dag første valg ved behandling af denne type overbelastningsskader. Det er vist, at der er god effekt af 12 ugers excentrisk styrketræning på specielt smerter i midterdelen af achillessenen.

Se vores øvelsesprogram for smerter i achillessenen

Her lægges der vægt på at reducere / fjerne mekanisk tryk på achillessenen ved at fjerne høj hælkappe på sko. Der kan også være behov for at bruge indlæg eller antipronationssko, der normaliserer bagfodens stilling og reducerer tendensen til overpronation. Ved en fodstilling, hvor fødderne peger udad eller knæet står udadroteret, skyldes tilstanden stramhed i hoftemusklerne, og disse bør udspændes. Hælforhøjelse på mindst 1 cm kan også forsøges.

Denne behandling anbefales kun til den akutte seneskedebetændelse og slimsækbetændelse som en kur i maksimalt 14 dage. Ved de øvrige tilstande er der muligvis en kortvarig smertestillende effekt, men ikke nogen varig bedring, så generelt har gigtpiller ingen plads i behandlingen af "kroniske" achillesseneskader. Både lokalt påsmurt gel og tabletter kan anvendes.

Det er vigtigt at huske på, at en blokade kun er et supplement til den overordnede behandling, der består af træningskorrektion og excentrisk styrketræning. Binyrebarkhormon er dokumenteret særdeles effektivt til at fjerne betændelse, reducere senetykkelse og fjerne nervenydannelser i senen. Dermed forsvinder også smerten. Tidligere eksempler på senebrud efter blokader skyldes sandsynligvis, at idrætsudøveren fejlagtigt tror, at senen er "rask" og tåler maksimal belastning, så snart smerten er svundet. Dette er naturligvis ikke tilfældet. Effekten af og formålet med blokaden er udelukkende at reducere smerterne og forandringerne i senen, så genoptræningen kan starte hurtigere.

Hvis der ved ultralydsscanning er vist forandringer i senen, skal du ofte regne med et genoptræningsforløb over 6 måneder efter blokaden for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Hvis du ikke gør dig dette klart, bør du ikke behandles med blokade. Alle achillessener bør ultralydsscannes før blokaden, der med fordel kan foretages ultralydsvejledt. Umiddelbart efter blokaden tilrådes få dages træningspause. Herefter kan genoptræningen forsigtigt påbegyndes. Tilbagefald efter en vellykket blokade skyldes sædvanligvis for hurtig optrapning af belastningen. Blokaderne må naturligvis ikke (mis)bruges til at lade idrætsudøveren træne videre. Der skal indsendes en TUE attest til Anti-Doping Danmark, hvis du er eliteidrætsudøver.

Når anden behandling ikke virker, kan kirurgi forsøges som det sidste trin på "behandlingsstigen". Ved smerter i senevævet foretager man en løsning af sammenvoksninger mellem sene og hinde, fjerner eventuelle områder med ødelagt sene, fjerner eller brænder nydannede kar og nerver m.m. Resultaterne varierer og kan være skuffende.

For smerter i senens tilhæftning - specielt hos ikke-atleter - synes kirurgi at have en god effekt. Ved operationen fjernes en del af hælknoglen ud for tilhæftningen af achillessenen samtidig med, at ødelagt væv og forkalkninger fjernes fra senen. Operationen kan give en god lindring hos en ofte invalideret person.

Ved svært ødelagte senetilhæftninger kan man skabe en ny senetilhæftning ved at transplantere fra fx storetåens lange bøjesene, som erstatning for den syge sene, man må fjerne. Dette kan give gode resultater hos svært invaliderede, men medfører samtidig en delvis nedsættelse af kraften i afsættet. Som ved al kirurgi er der risiko for bivirkninger og komplikationer.