Har du smerter eller en ustabil ankel efter en forstuvning? Få en grundig vurdering og den rette behandling hos vores erfarne ankelspecialister.
Ledbåndsskader i anklen opstår typisk ved en kraftig forstuvning, hvor et eller flere ledbånd bliver forstrakt eller overrives. Skaden ses især i idrætsgrene med mange retningsskift som fodbold, håndbold, badminton og padel, men kan ramme alle.
Hos de fleste heler ledbåndene med den rette behandling og genoptræning. Hvis anklen fortsat føles løs eller ustabil eller for smertefuld trods genoptræning, kan der være behov for yderligere udredning og i nogle tilfælde en operation.
Diagnosen stilles som regel ud fra dine symptomer og en grundig undersøgelse af anklen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med røntgen, ultralydsscanning og eventuelt MR-scanning, hvis der er tvivl om yderligere skader.
Undersøgelsen danner grundlag for at vurdere, om skaden kan behandles med genoptræning, eller om en operation er den bedste løsning.
Hvis ankelleddet har været udsat for en alvorlig forstuvning, kan det tage op til 6 måneder, før anklen er helt restitueret. Leddet vil være påvirket af hævelse og smerter, hvlket påvirker balancen og koordinationen i leddet.
Når den akutte behandling af ankelforstuvningen er overstået, og de værste smerter og hævelse er aftaget, er det vigtigt at starte målrettet genoptræning med fokus på:
Hos mange patienter er genoptræning tilstrækkelig til, at ledbåndene heler, og anklen igen bliver stabil og velfungerende igen. Hos Aleris samarbejder læger og fysioterapeuter om at finde den bedste behandling til dig. Læs om dine muligheder for genoptræning i Aleris Fysioterapi.
I de tilfælde, hvor der på trods af korrekt genoptræning bliver ved med at være problemer med løshed i anklen og gentagne forstuvninger, kan det blive nødvendigt at foretage en ankelstabiliserende operation.
Ved operationen forsøger man at sætte de beskadigede ledbånd tilbage på knoglen evt. ved samtidig at forstærke dem med senevæv hentet fra senerne omkring anklen eller oppe i knæet.
Se en illustration om rekonstruktion af ledbånd i ankel. Videoen er på engelsk.
Priserne er gældende fra 13. juli 2026. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.
Få en vurdering hos en erfaren specialist i ankelskader
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Med et helt hospital i ryggen har vores fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.
&width=188&height=188&quality=70&format=webp)
Hvis anklen hæver hurtigt op efter en forstuvning, gør ondt og føles ustabil, kan der være tale om en ledbåndsskade. En undersøgelse hos en speciallæge kan afgøre skadens omfang.
Ja. Mange ledbåndsskader heler fint med aflastning og målrettet genoptræning. Det er vigtigt at få den rette hjælp til genoptræning af anklen for at genvinde styrke og stabilitet.
Operation kan være relevant, hvis anklen fortsat er ustabil efter gennemført genoptræning, eller hvis du oplever gentagne forstuvninger. I sjældne tilfælde kan der være en bruskskade i anklen, som også skal behandles.
Helingstiden afhænger af skadens omfang. Det kan tage op til 6 - 9 måneder, får en ledbåndsskade er helet op og genoptrænet.
Ja. De fleste kan vende tilbage til sport efter genoptræning, når anklen igen er stabil, stærk og smertefri. For nogle kan operation være nødvendig for at opnå en stabil ankel.
Forundersøgelse ortopædkirurg
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
Stabiliserende ankeloperation
Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK