aleris-logo
  • Her finder du os
  • Priser
  • Kontakt os
  • Book online
  • Book online
  • Log ind
Aleris logo

Aleris Danmark er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark.

  • Aleris Hospital
  • Aleris Health
  • Aleris Fertility
  • Job hos os
  • Om Aleris Danmark
  • Persondatapolitik
  • Presserum
  • Redegørelse for politik for dataetik
  • Cookies
  • Kontakt os
  • Priser
  • Afbud
  • Aleris Fysioterapi
  • Aleris PP
  • Aleris Cosmetic Surgery
  • IN-LAB
  • Her finder du os

© Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr. 25317181)

  • Forside
  • Ortopædkirurgi
  • Fodsmerter

Behandling af nedsunken forfod

Har du smerter under forfoden eller ømhed, når du går? Vi undersøger årsagen til dine smerter og hjælper dig med den rette behandling.

 

Hvad er en nedsunken forfod?

En nedsunken forfod opstår, når ledbånd og muskler i forfoden med tiden bliver svagere, så forfodens knogler synker ned. Det øger trykket under forfoden, når du går, og kan give smerter og hård hud under trædepuderne.

Samtidig bliver den naturlige fedtpude under forfoden ofte tyndere med alderen, hvilket øger belastningen yderligere.

 

Andre årsager til smerter i forfoden

Smerter under forfoden skyldes dog ikke altid en nedsunken forfod. Andre almindelige årsager kan være: 

  • Skæv storetå (hallux valgus)
  • Hammertæer
  • Mortons neurom (nerveknude mellem tæerne)
  • Nervebetændelse
  • Overbelastning
  • Træthedsbrud
  • Stram achillessene
  • Slidgigt, leddegigt eller ledhindebetændelse

Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så behandlingen målrettes årsagen til smerterne.

Book tid til forundersøgelse

  

Symptomer på nedsunken forfod

Det mest almindelige symptom er smerter under forfoden, især når du går eller står i længere tid. Mange oplever også, at det føles, som om de går direkte på knoglerne under trædepuderne.

Du kan bl.a. opleve:

  • Smerter under forfoden ved gang og belastning
  • Ømhed under tæernes grundled
  • Hård hud under forfoden
  • En brændende eller sviende fornemmelse
  • Smerter, der bliver værre i smalle sko eller ved længere tids aktivitet

  

Undersøgelse af smerter i forfoden

Speciallægen undersøger din fod og vurderer bl.a. fodens stilling, belastning og bevægelighed samt hvor smerterne sidder.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med røntgen eller en MR-scanning for at afklare, om smerterne skyldes eksempelvis en nedsunken forfod, en fejlstilling, slidgigt, et træthedsbrud eller en anden lidelse.

Den samlede vurdering danner grundlag for, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

 

Behandling af nedsunken forfod

Der er kun grund til behandling, hvis der er smerter.

Har du kun lette smerter, oplever mange en god lindring med et forfodsindlæg (pelotte), placeres præcist lige bagved de ømme ledhoveder og derved aflaster de ømme områder under foden. Det kan være en god idé at bruge fodtøj med bløde, støddæmpende såler og med god plads til tæerne. I andre tilfælde kan de være behov for henvisning til en bandagist eller skomager.

Der er normalt ikke grundlag for operation af nedsunken forfod, men hvis smerterne skyldes en anden årsag end en nedsunken forfod, kan der være behov for anden behandling. Speciallægen vurderer, hvad der er den bedste løsning i dit tilfælde.

Ofte stillede spørgsmål om nedsunken forfod

  

  

  

Download patientinfo

  

  

  

  

Trustpilot

Nedsunken forfod

Få en vurdering hos vores fodspecialister

Book tid
Mand holder om sin forfod, som gør ondt.

Hvad er en nedsunken forfod?

En nedsunken forfod opstår, når ledbånd og muskler i forfoden bliver svagere, så vægten flyttes fra store- og lilletåen over på de midterste tæers ledhoveder. Det øger trykket under forfoden og kan give smerter og hård hud.

Hvad er symptomerne på en nedsunken forfod?

De typiske symptomer er smerter under forfoden ved gang og belastning, ømhed under tæernes grundled og hård hud under trædepuderne. Mange oplever også, at det føles, som om de går direkte på knoglerne. Tilstanden ses ofte sammen med skæv storetå eller hammertæer.

Kan smerter i forfoden skyldes andet end en nedsunken forfod?

Ja. Smerter i forfoden kan også skyldes andre tilstande fx Mortons neurom, hammertæer, slidgigt, leddegigt, træthedsbrud eller overbelastning. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose.

Hvordan behandles en nedsunken forfod?

Behandlingen afhænger af dine symptomer. Langt de fleste kan hjælpes med aflastende indlæg (forfodspelotte), passende fodtøj eller specialtilpassede indlæg. Hvis smerterne fortsætter trods konservativ behandling, kan en operation være en mulighed.

Hvornår er en operation nødvendig?

Der er normalt ikke grundlag for operation af nedsunken forfod, men hvis smerterne skyldes en anden årsag end en nedsunken forfod, kan der være behov for anden behandling. Speciallægen vurderer, hvad der er den bedste løsning i dit tilfælde.

Hvad sker der ved en operation for nedsunken forfod?

Ved operationen korrigeres de belastede mellemfodsknogler, så trykket under forfoden reduceres. Hvis du samtidig har en hammertå, kan den ofte korrigeres ved samme operation.

Hvor lang tid tager det at komme sig efter operationen?

Hvor lang tid tager det at komme sig efter operationen?

Du må forvente, at foden er hævet og øm i flere måneder. De fleste bruger en hælsko i 4-6 uger, og helingen tager tid. Det endelige resultat kan først vurderes efter flere måneder.

Hvad kan jeg forvente efter operation for nedsunken forfod?

De fleste oplever en god smertelindring efter operationen. Det er dog vigtigt at have realistiske forventninger, da hævelse og ømhed kan vare i op til seks måneder, og nogle patienter fortsat kan opleve lettere gener.

Udvalgte priser

Priserne er gældende fra 13. juli 2026. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.

Læs vilkår for betaling og afbud

Bedøvelse
Indlæggelse
Pris i DKK
  • Forundersøgelse ortopædkirurg

    Bedøvelse

    Indlæggelse

    Pris i DKK

  • Operation for forfodsnedfald

    Bedøvelse

    Indlæggelse

    Pris i DKK

  • Operation for svær leddegigt i forfod

    Bedøvelse

    Indlæggelse

    Pris i DKK

Se alle priser fodsmerter

  • Patientvejledning
  • Værd at vide når du skal opereres

Bestil tid online

Du kan få tid, når det passer dig.

 

Kalender symbol i Aleris grønne farver.
  • Book tid online

Aleris Fysioterapi

Med et helt hospital i ryggen har vores fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig. Du kan træne på hold, online eller individuelt med fysioterapeuten.

To smilende fysioterapeuter fra Aleris.

Fodens anatomi

Foden er opbygget således, at den kombinerer styrke med elasticitet.

Illustration af fodens anatomi.

Om siden

Publiceret
05.02.2025
Sidst ændret
16.07.2026
Medicinsk ansvarlig
Inge Lunding Kjær, Specialeansvarlig (fod/ankel) og speciallæge i ortopædkirurg, Aleris Aalborg