Slidgigt
Du kan gøre noget ved slidgigt – jo tidligere indsats, des bedre resultat. Der er ingen grund til at leve med smerter og forringet livskvalitet.
Slidgigt er en kronisk ledsygdom, der udvikler sig over lang tid, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Det medfører smerter ved aktivitet og i nogle tilfælde også i hvile.
Symptomer på slidgigt
- Smerter
- Ømhed
- Stive led
- Knasen og skurren i leddet
- Hævede og ømme led, hvis der indtræder betændelse i leddet
Ofte vil du opleve de første symptomer i dagligdagen, fx et knæ, der “knaser” på vej op af trappen, at det kniber med at strække og bøje fingrene og holde på ting, eller at leddene bliver stive, når du har siddet eller stået i den samme stilling i længere tid.
Behandling af slidgigt
Slidgigt kan ikke helbredes, men man kan lindre besværet og forsinke en forværring af sygdommen.
Du kan gøre meget selv med rigtig vejledning fra din læge, fysioterapeut og andre behandlere. For de fleste med let til moderat slidgigt er effekten af træning, information og vægttab ligeså god som effekten af smertestillende midler.
Hvis du har svære smerter, kan der være behov for smertestillende midler eller en operation, hvor man enten renser op, stivgør leddet eller indsætte et kunstigt led (protese).
Træning hos Aleris Fysioterapi
Hos Aleris Fysioterapi kan du få behandling af dine rygsmerter hos erfarne fysioterapeuter. Vi giver os god tid til at undersøge og finde de underliggende årsager til dine rygsmerter. Du kan vælge mellem holdtræning, selvtræning eller individuel træning hos en fysioterapeut.
Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores erfarne fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.