Undersøgelsesforløbet
Aleris tilbyder et samlet undersøgelsesforløb, hvor høreprøve, balanceundersøgelser og samtale foretages samme dag.
Hver tredje dansker oplever perioder med svimmelhed. Det kan være i en kortere eller længere periode, og kan variere fra en let gyngen under fødderne til en invaliderende og kvalmende svimmelhed, der skaber utryghed og sætter grænser for ens udfoldelsesmuligheder.
Svimmelhed er komplekst, fordi det både kan stamme fra hjernen, buegangssystemet og ørestensorganerne.
Forskningen viser, at i mindst 50 % af tilfældene skyldes svimmelhed en lidelse i eller omkring det indre øre. Her er den absolut hyppigste årsag løse øresten (BPPV) i buegangene.
Kun med avanceret balanceudstyr, kan man være sikker på at stille den rigtige diagnose med det samme og derved minimere risikoen for, at det påvirker én på længere sigt.
Du bliver undersøgt og behandlet hos nogle af landets førende eksperter inden for svimmelhed, som foretager balanceundersøgelserne med avanceret udstyr. Efter behov samarbejder vi med hospitalets øvrige specialer fx neurologi og billeddiagnostik ved behov for MR-scanning.
Vores Svimmelhedsklinik behandler patienter med sundhedsforsikring og patienter, som selv ønsker at betale. Vi har på nuværende tidspunkt ikke aftale om henvisning fra det offentlige.
Med avanceret balanceudstyr kan vi stille den rigtige diagnose med det samme.
Det betyder, at vi nu også kan hjælpe de patienter, som har fastsiddende øresten samt øresten i de forreste buegange.
Aleris tilbyder et samlet undersøgelsesforløb, hvor høreprøve, balanceundersøgelser og samtale foretages samme dag.
De avancerede balanceundersøgelser er helt afgørende, når vi skal finde årsagen til din svimmelhed.