Skip to Content

Skånsom fjernelse af åreknuder

Skånsom fjernelse af åreknuder

Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Hvis blodårerne / venerne har en diameter større end 4 mm, er der tale om åreknuder.

Hvorfor opstår åreknuder?

Åreknuder opstår, fordi de såkaldte veneklapper ikke fungerer rigtigt. Veneklapperne findes i de lange blodårer, som fører det uiltede blod tilbage til hjertet. Når veneklapperne ikke fungerer korrekt ophobes blodet nederst i benene, og trykket inde i årerne øges. Derved udvides og forlænges blodårerne med tiden, og åreknuder dannes.

10 - 15 % af alle mænd og 15 - 20 % af alle kvinder får åreknuder med tiden. Der skønnes at være omkring 750.000 danskere med åreknuder, og der foretages godt 10.000 operationer for åreknuder om året i Danmark.

Åreknuder er ofte arvelige men ikke "farlige". De giver ikke farlige blodpropper eller andre alvorlige sygdomme.

Symptomer på åreknuder

Åreknuder kan give bl.a. kosmetiske gener, ømhed, tyngde, uro, kramper, hævelse og kløe. Hos 2 - 5% kommer der komplikationer med hudforandringer, som kan udvikle sig til kroniske brune misfarvninger, eksem eller skinnebenssår.

Hvis dine åreknuder ikke behandles, bliver de oftest værre med årene. Vi anbefaler behandling, hvis der er:

  • Væsentlige kosmetiske gener 
  • Hudforandringer
  • Sårdannelse
  • Tendens til hævelse af anklerne
  • Megen uro eller kramper i benene

Skånsom fjernelse af åreknuder 

Behandling af åreknuder er i de fleste tilfælde enkelt og smertefrit. På Aleris anvender vi så vidt muligt skånsom laserbehandling eller skumbehandling, som giver færre smerter i efterforløbet, hurtigere mobilisering og hurtigere genoptagelse af arbejde og aktiviteter.

De bedste resultater opnås med laserbehandling, men dette er ikke altid muligt, hvis årerne er meget snoede eller ligger tæt på huden. Her anbefaler man ofte skumbehandling i stedet.

Du bliver undersøgt og behandlet af erfarne speciallæger i karkirurgi, som rådgiver om den bedste behandling til dig. Dette gælder både undersøgelse for ateriekirurgi samt venekirurgi. Vi behandler kun for venekirurgi (åreknuder). 


Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser. 




Back to top