Undersøgelse af åreforkalkning

Åreforkalkning opstår primært pga. aflejring af fedtstoffer (kolesterol) i blodårernes vægge. Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer, der transporteres rundt i blodet. Der er to typer kolesterol:

• Det gavnlige HDL-kolesterol (High density lipoprotein), der transporterer kolesterol væk fra dine arterier og derved har en beskyttende virkning på kroppen
• Det skadelige LDL-kolesterol (Low density lipoprotein), der aflejrer kolesterol på arteriernes vægge, og derved har betydning for dannelsen af åreforkalkning

Hvis LDL-kolesterolet aflejrer for meget kolesterol i dine blodårer eller HDL-kolesterolet ikke transporterer nok kolesterol væk, opstår der et forhøjet kolesterolindhold i karvæggen, som kan medvirke til udviklingen af åreforkalkning. Åreforkalkning kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør.

Efterhånden som hullet bliver mindre i blodårerne, kan blodet ikke længere passere frit, og samtidig øges risikoen for, at kolesterolaflejringerne løsriver sig og føres med blodet ud til mindre pulsårer, hvor den kan sætte sig fast og danne en blodprop. Når blodforsyningen til et vævsområde ophører, får vævet ikke ilt, og det dør. Drejer det sig om en blodprop i hjertets kranspulsåre, dør den del af hjertemuskulaturen, som forsynes af den ramte blodåre. Der dannes i stedet arvæv, og hjertet er for eftertiden svækket.

Symptomer på åreforkalkning

Åreforkalkning kan give forskellige symptomer afhængig af, hvor i kroppen, det er mest udbredt.

Åreforkalkning i hjertets kranspulsårer:

• Let grad af åreforkalkning giver ingen symptomer
• Ved lidt sværere åreforkalkning kan man få hjertekramper, fordi hjertet pga. forsnævringerne får tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig
• Der er en øget risiko for blodprop i hjertet

Åreforkalkning i hjernens årer

Åreforkalkning i hjernens årer kan give:

• Blodprop i hjernen eller hjerneblødning (apopleksi eller slagtilfælde)
• Forbigående symptomer på nedsat hjernefunktion, som går over i løbet af et døgn
• Svigtende åndsevner pga. mange mindre hjerneblodpropper

Åreforkalkning i benenes pulsårer

Patienter med åreforkalkning i benenes blodårer, kan udvikle det såkaldte vindueskigger syndrom, hvor man efter kortere eller længere tids gang får bensmerter, oftest i læggenes muskler, som svinder efter fem til ti minutters hvile. Smerterne skyldes, at musklerne pga. de forsnævrede blodårer ikke får tilført nok ilt, mens de arbejder. I værste fald kan der opstå koldbrand i benene. Åreforkalkning i benene kan konstateres ved en blodtryksmåling på benene.

Hvis du har åreforkalkning ét sted i kroppen, har du stor risiko for også at have det et andet sted.

Hvad kan du selv gøre?

Forhøjet kolesterolniveau er en af mange risikofaktorer, der kan forårsage dannelse af åreforkalkning, og din levestil bør derfor være rettet mod såvel forhøjet kolesterol som åreforkalkning. Følgende anbefalinger bør følges:

• Undgå at ryge
• Spise fedtfattig kost
• Dyrke motion hver dag
• Undgå svær overvægt
• Moderat indtagelse af rødvin nedsætter LDL-kolesterolets skadelige virkning og øger HDL-kolesterolet (1 glas om dagen)
• Få målt dit kolesteroltal en gang om året

Behandling af åreforkalkning

Den vigtigste behandling er en omlægning din livsstil. Der findes ingen medicin, som helbreder åreforkalkning, men en del har gavn af kolesterol-sænkende medicin. Hvis du har symptomer på forkalkning af hjertets kranspulsårer, kan man foretage en KAG / røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer, hvor man se, om der er behandlingskrævende forsnævringer på kranspulsårerne.

Hvis det er tilfældet, kan man foretage en ballonudvidelse af den forsnævrede kranspulsåre, så blodet igen kan strømme frit igennem blodåren.