Fysioterapi på Aleris
På Aleris varetages fysioterapien af FysioDanmark, der har højt kvalificerede fysioterapeuter over hele landet.
Beskadigelse af ledbåndene giver en forskydning / ledskred i skulderhøjdeleddet, idet de store muskler, der hæfter på kravebenet, trækker kravebenet opad, samtidig med at armens vægt trækker selve skulderen og overarmen nedad. Derved kommer kravebenet til at stritte opad, og armens funktion vil føles svagere.
Ledskred i skulderhøjdeleddet kan give symptomer i form af smerter, nedsat bevægelighed og en fornemmelse af ustabilitet i skulderen. Skaden behandles oftest på skadestuerne med en armslynge i 2 - 3 uger, og derefter tilrådes genoptræning af bevægelighed og muskelstyrke.
I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne igen i løbet af 6 - 12 måneder, og skulderen fungerer uden gener, men kravebenet vil altid stå en lille smule højt i leddet. Hvis ledskreddet fortsat giver uholdbare smerter eller følelse af ustabilitet efter 6 måneder, kan man overveje en operation.
I langt de fleste tilfælde har du gode chancer for at træne dig ud af din skade, og du bliver henvist til fysioterapi. Aleris kan tilbyde træning hos vores fysioterapeut. Du kan have gener med lette smerter og nedsat bevægelighed i op til ½ år efter skaden, men du vil hele tiden mærke fremgang. Efter 3 måneder er skulderen så stabil, at du må bruge den frit og uden begrænsninger.
Hvis du på trods af træningen fortsat har smerter og muligvis tegn på, at du også har beskadiget noget inde i selve skulderleddet, kan man i nogle tilfælde tilbyde dig en stabiliserende operation. Operationen foregår gennem en lille åbning fortil på skulderen, hvor man flytter et ledbånd fra forsiden af skulderbladet hen til kravebenet for at holde dette nede på plads.
Du skal efterfølgende holde skulderen i ro og må først belaste den fuldt efter 3 måneder, når ledbåndet er helet. Du har behov for genoptræning i op til 3 - 6 måneder efter operationen.
Video om skulderstabiliserende operation. Videoen er på engelsk.
Priserne er gældende fra 1. januar 2019. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.
På Aleris varetages fysioterapien af FysioDanmark, der har højt kvalificerede fysioterapeuter over hele landet.
Skulderleddet består af et stort ledhoved på overarmen og en lille ledskål på skulderbladet.