Guidelines om Corona
Det er utrolig vigtigt for os at kunne tilbyde dig en sikker og tryg behandling på Aleris-Hamlet. Derfor følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer tæt og skal bede dig overholde nedenstående guidelines.

Af hensyn til alles sikkerhed kan vi KUN modtage dig, hvis:
- Du har en forudgående aftale med os
- Du IKKE er forkølet, føler dig utilpas, hoster, har feber, hovedpine, muskelømhed, diarré/maveproblemer, ondt i halsen, synkesmerter eller vejrtrækningsbesvær
- Du IKKE har haft tæt kontakt med en smittet person
Operation i forbindelse med COVID-19 vaccination
Ved større kirurgiske indgreb kan COVID-19 vaccination senest gives 1 uge før eller tidligst 1 uge efter operation. Dette gælder også det 4. stik.
Operation efter påvist COVID-19
Hvis du har haft COVID-19 infektion med betydelige symptomer, vil vi bede dig kontakte os med henblik på, at vi kan planlægge dit forløb. Betydelige symptomer kan være:
- Feber i flere dage
- Påvirket almentilstand
- Vejrtrækningsbesvær eller langvarig hoste
- Har været indlagt på sygehus
- Følger efter infektionen
Der er en højere risiko for komplikationer efter operationer de første uger efter overstået COVID-19 infektion. Sundhedsmyndighederne anbefaler derfor, at man får udsat sin operation i fuld bedøvelse. Der anbefales minimum 7 ugers udsættelse efter overstået COVID-19 smitte med betydelige symptomer. Vurdering af hvornår forløb i så fald kan gennemføres, er en individuel og en lægefaglig vurdering.
Hvis du har haft COVID-19 infektion med ingen eller lette symptomer, kan du blive opereret, når du er ude af isolation og er helt rask.
Hvordan beskytter vi dig?
Vi har altid stort fokus på hygiejne og sikkerhed.
- Vi beder dig om først at komme til det aftalte tidspunkt
- Vi har sat håndsprit til fri afbenyttelse i vores patientområder
- Vi sørger for, at patienterne ikke sidder tæt i vores venteområder
- Vores sundhedspersonale giver ikke hånd
- Vi er kompromisløse, hvad angår hygiejne og sterile procedurer
Senest opdateret d. 26-09-2022