Skip to Content

Find din fysioterapeut i Herning

På Aleris varetages fysioterapien af FysioDanmark, der har dygtige fysioterapeuter på klinikker i Herning. De tilser dig efter behov inden udskrivelsen, og herefter foregår den videre træning i FysioDanmarks klinikker.

Aleris Online

Ha’ vagtlægen og psykologen med i lommen.
+ SEE MORE E-SERVICES

FysioDanmark er et landsdækkende kædefællesskab bestående af 60 kvalitetssikrede fysioterapiklinikker, drevet af en passion for faget og høj faglighed.

De fysioterapeuter, der skal behandle dig, er alle højt kvalificeret og er videreuddannet og certificeret inden for genoptræning af det område, du skal behandles for.

Hvordan foregår det?

FysioDanmarks erfarne fysioterapeuter tilser vores nyopererede patienter på hospitalet, så man er klædt godt på at starte genoptræning efter udskrivelsen.

Når du er henvist af en læge på Aleris, er der løbende kommunikation mellem læge og behandlende fysioterapeut. Den fysioterapeut eller læge, der ser dig på hospitalet, sætter dig i gang med din genoptræning og får etableret kontakten med en FysioDanmark klinik i nærhed af dit arbejde eller din bopæl.

Vi gør vores bedste for, at dit genoptræningsforløb skal hænge optimalt sammen for dig og skal være så lidt besværligt som muligt. Med 60 klinikker rundt om i landet er der en god chance for, at du kan få behandling det sted, du ønsker.

Undersøgelse på FysioDanmark Klinik

Med udgangspunkt i genoptræningsplanen vil dit første besøg hos FysioDanmark typisk indledes med en grundig undersøgelse, som er en væsentlig forudsætning for at målrette genoptræningen til netop dig.

Vi vil dermed afdække dit problem, og ud fra dette, din genoptræningsplan og dine forventninger, opsætter vi sammen mål for genoptræningsforløbet.

Selve genoptræningen på FysioDanmark klinik

Når vi har udarbejdet dine mål for forløbet, vil genoptræningen bestå af en præcis træning, der vil gavne dig, samtidig med, at vi i hele forløbet vil informere og rådgive omkring årsagssammenhænge bag dit problem, og vejlede i, hvad du selv kan gøre for at fremme genoptræningen. Derved sikres, at behandlingen og planen er målrettet netop dine problemer, ressourcer og behov. Vi følger dig under hele forløbet og giver dig en grundig professionel behandling, rådgivning og støtte.

Kontakt til FysioDanmark

Du kan finde din lokale FysioDanmark klinik på fysiodanmark.dk.


Back to top