Hjerneblødning og blodprop i hjernen

Apopleksi er pludseligt, opståede symptomer fra centralnervesystemet, som formodes at skyldes problemer i hjernens blodforsyning. Det kunne fx være efter en hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

Hvor mange rammes af hjerneblødning og blodprop i hjernen ?

I Danmark opstår der 10 - 12.000 nye tilfælde af apopleksi hvert år, og 30 - 40.000 personer lever med følgerne efter en apopleksi.

Hvorfor får man hjerneblødning og blodprop i hjernen?

Langt de fleste tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernens pulsårer eller en blødning i hjernen. Blodpropperne er enten dannet i hjernen eller kommet til hjernen via pulsåresystemet – typisk fra halspulsårerne eller fra hjertet.

Blodpropper i hjernen

Blodpropperne fra hjertet skyldes enten forkalkninger eller nok oftere aterieflimmer (nervøst hjerte), hvor forkamrene bevæger sig hurtigt og ude af takt med resten af hjertet. Skaden på hjernecellerne begynder i løbet af få minutter efter aflukningen af karret.

Risikofaktorerne er de samme som for blodprop i hjertet:

• For højt blodtryk
• Sukkersyge
• Forhøjet kolesterol i blodet
• Rygning
• Dårlig kondition
• Hjerneblødning

Blødningerne i hjernen skyldes som regel forhøjet blodtryk. I sjældnere tilfælde kan det skyldes udposninger på pulsårene, der brister (aneurysmer) eller medfødte, misdannede kar.

Hvordan stiller lægen diagnosen hjerneblødning og blodprop i hjernen?

Det mest almindelige tegn på apopleksi er en halvsidig lammelse (med eller uden lammelse af ansigtet).

Idet symptomerne helt afhænger af, hvor i hjernen skaden er opstået, kan man fx også se:

• Forvirring
• Føleudfald
• Svimmelhed
• Dobbeltsyn
• Abnormt synsfelt
• Talevanskeligheder eller sprogproblemer

Ved mistanke om apopleksi, foretages der en CT-scanning eller MR-scanning af hjernen. Det skal gerne ske allerede ved indlæggelsen, men ellers inden for det første døgn. Hvis skaden er opstået mindre end 3 timer forinden, foretages scanningen straks med henblik på at give en behandling, der opløser blodproppen (trombolyse).

Hos hver fjerde patient er der intet at se ved skanningen trods klare neurologiske udfald. Årsagen kan være, at scanningen er foretaget så tidligt i forløbet, at der endnu ikke er opstået synlige forandringer, eller at der er tale om et meget lille skadet område.

Hvordan kan du undgå hjerneblødning og blodprop i hjernen? 

Behandlingen af hjerneblødning og blodprop i hjernen er forebyggelse! Dvs. at du skal:

• Få målt dit blodtryk jævnligt
• Kende dit kolesteroltal og blodsukker
• Undgå at blive overvægtig
• Lade være med at ryge
• Sørge for, at få den daglige motion

Du kan evt. få foretaget en forebyggende helbredsundersøgelse på Aleris, som kan hjælpe dig med at forebygge livsstilssygdomme.

Hvad kan lægen gøre ved hjerneblødning og blodprop i hjernen?

I den helt akutte fase af sygdommen, kan hospitalslægen give en blodfortyndende behandling, der har til hensigt at opløse blodproppen. Det kræver, at medicinen gives inden 3 timer efter, at blodproppen er opstået. Da der skal udføres en scanning af hjernen først, skal dette gå hurtigt!

Når apopleksi-diagnosen er stillet, må årsagen til apopleksien søges blandt de kendte risikofaktorer for at gøre noget ved dem. Kun på den måde kan man forhindre, at der kommer en ny blodprop. Har der først været én blodprop, er risikoen for endnu én større.

Blodtrykket i den akutte fase og i de følgende uger er som regel forhøjet pga. apopleksien og må derfor vurderes senere.

Hjerterytmen undersøges vha. et elektrokardiogram (EKG). Hvis hjerterytmen er uregelmæssig, vil der ofte blive tale om en fast blodfortyndende behandling.

Mulige blodpropkilder i hjertet og forsnævringer af halspulsårerne vurderes med en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi).

For yderligere information foreslår vi:

www.hjernesagen.dk