Mere fokus på mental sundhed – tak

Af: Psykolog Dorte Kongerslev

Sundhedsdebatten præges ofte af diskussioner om, hvordan ’ældrebyrden’ og nye dyre behandlingsmetoder kommer til at belaste vores sundhedsøkonomi fremadrettet. Seneste har også udgifterne i forbindelse med Corona påvirket vores tænkning om fremtiden. Hvilke regninger kommer vi til at stå med, og hvordan skal man overhovedet prioritere i ydelser og behandlinger?

Som jeg ser det, er det desværre ofte her, at vores samtale om sundhed stopper. Vi gør spørgsmålet om sundhed til et spørgsmål om primært økonomi og prioritering af sundhedsvæsnets ressourcer. I min optik kunne andre meget relevante spørgsmål være:

• Hvordan definerer vi overhovedet sundhed?
• Kan sundhed gøres til et fælles ansvar?
• Hvilke overvejelser kan vi gøre os i forhold til forebyggelse?

Sundhed handler om hele mennesket

Der er global opmærksomhed på, at sundhed handler om meget mere end blot sygdom og behandling: WHO har i år 2000 defineret sundhed således ”Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende”. Det betyder, at sundhed i høj grad handler om balance og fleksibilitet i forhold til den verden, vi er en del af. Det er min faglige holdning, at vi skal turde kigge meget mere helhedsorienteret på mennesker. Vi skal forstå, at krop og psyke er integrerede dele af hinanden og at deltagelse i fællesskaber, værdighed, kommunikation og oplevelsen af empowerment er væsentlige paramenter i, at være et stærkt og sundt menneske.

Nutidens præstations- og perfekthedskultur er usund

Jeg ved godt, at der er mange socioøkonomiske modeller til forståelsen af sammenhænge mellem mennesker, adfærd og samfundsudvikling. Den tænkning, der inspirerer mig, og som jeg synes, sætter tingene i relief, er bl.a. understøttet af dette kendte citat: ”It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society” (J. Krishnamurti 1895-1986).

Vi bør spørger os selv: Er der noget ved vores kultur og samfundsudvikling, som kan betegnes som ’sygt’? Og kunne dette ’syge’ forklare, hvorfor vi ser så mange mennesker, der oplever stress, angst, depression og kroniske smerter? Ja det er der!

Vi har i øjeblikket en kultur og samfundsstruktur, der omhandler præstation og kontrol. Alt skal reguleres, perfektioneres og dokumenteres. Vi måler mængden af skridt, kalorier og likes online, og sammenligner os konstant med hinanden. En sammenligning, der er et falsum. Det, vi ser hos andre, er redigerede virkeligheder og kun hos os selv kender vi det totale (kaos) billede. Vi kommer derfor let til at opleve os selv som mindre succesrige, mindre lykkelige og mere fejlagtige end dem, vi sammenligner os med.

Denne måde at leve på aktiverer hele tiden vores stresssystem. Et system, der oprindeligt er udviklet til at være aktivt i sin kamp/flugt/frys respons få gange på et døgn, men som i en præstations- og perfekthedskultur er aktivt nærmest 24/7. Systemet har en skadelig effekt på os, når det er overaktivt. Det undergraver vores balance og mulighed for at være fleksible. Vi ser, at mennesker mister evnen til at sove, koncentrere sig og regulere temperament, følelser og tanker. Det kan afstedkomme smerter, angst og depression. Det gør os med andre ord syge.

Sundhed og forebyggelse er et fælles ansvar

Det er utrolig vigtigt, at vi får øje på disse sammenhænge, så sundhed ikke blot bliver et individuelt ansvar. Vi har et ansvar som samfund og som fælleskab. Vi skal tale om sundhed, vi skal anvende vores viden, og vi skal i langt højre grad forebygge. En rigtig vigtig del af forebyggelse i denne sammenhæng er at skabe en grundforståelse for den ’hardware’, vi har med os som mennesker. At forstå hvordan vores stresssystem er opbygget, og hvordan vi kan arbejde med at regulere dette.

Man kan bl.a. arbejde med vejrtrækning, Mindfulness, tanker og perspektivering, så oplevelsen af konstant pres bliver fjernet, og så det enkelte menneske oplever, at det ikke er tegn på ’svaghed’ at have brug for pauser, men derimod er en regulerende nødvendighed.

Forebyggelse skaber sundhed

Nogle steder er man begyndt at tage denne tænkning meget alvorligt. Regeringen i England meddelte i februar 2019, at man som forsøg vil indføre Mindfulness praksis i op mod 370 engelske skoler, som led i et studium af, hvordan man forbedrer unges trivsel og sundhed. Hvis vi kan lærer at forstå vores reaktionsformer og reguleringsmuligheder, og vi tager et fælles ansvar for at udbrede denne viden og læring, så er vi allerede kommet langt.

Hvis du vil vide mere om sammenhænge mellem vejrtrækning, Mindfulness og regulering af tanker, følelser og perspektiver, så er du altid velkommen til dialog. For mig er der ingen tvivl om, at vi skal have mere fokus på mental sundhed og forebyggelse i fremtiden.