Annette Gaard
Autoriseret psykolog, chefpsykolog
Uddannelse
1987: Cand. Psych., Københavns Universitet 1987
1995/1993: Autoriseret psykolog, Psykolognævnet
2002: Godkendt specialist og supervisor, Socialministeriet 2002
Erfaring
Jeg er uddannet i 1987 som psykolog og har siden da arbejdet inden for faget i såvel private som offentlige virksomheder. Min faglige rejse har givet mig solide erfaringer som chefpsykolog, personale- og udviklingschef og konsulent samt med drift, produktudvikling, key account manager, kunderejse og kvalitetssikring.
Mit arbejde som psykolog har i store træk to spor som ofte krydser hinanden:
Det ene spor er det konsultative og terapeutiske spor. Jeg således en del år arbejdet som akutkrisepsykolog, samt i klinikken med livskriser, belastningsreaktioner, stress, angst/OCD, barnløshed og arbejdsrelaterede problemstillinger, samt leder coaching.
Det andet spor er mere erhvervspsykologisk, hvor jeg som leder og konsulent har arbejdet med de psykologiske og eksistentielle udfordringer og muligheder, som organisationer giver den enkelte, grupper og/eller organisationer i kompleksiteten og krydsfeltet mellem de menneskelige relationer, kerneopgaven samt virksomhedens ressourcer og mål.
Fagligt er jeg optaget af
Jeg er som chefpsykolog meget optaget af at skabe et stærkt fagligt miljø, som er udviklingsorienteret og nyskabende, og som har trivsel for medarbejderne i fokus. For kunderne er det særligt mødet med mine medarbejdere, der er i fokus - det skal opleves professionelt, nærværende og hjælpsomt.
Som psykolog er jeg særligt optaget af at være nærværende og tilgængelig, en dialogpartner, der sammen med klienten/klientsystemet genfinder ressourcer til at ændre eller overvinde de udfordringer, som klienten aktuelt befinder sig i. Jeg er meget inspireret af relationelle, løsningsfokuserede, narrative og kognitive tilgange, tilsat en god portion livserfaring.