Bjørk Emily MacFadyan Soele
Autoriseret psykolog
Uddannelse
Jeg er autoriseret psykolog, uddannet via Aarhus Universitet. Jeg blev desuden certificeret som metakognitiv terapeut ved MCT-Institute og er ophavsmand til metoden Adrian Wells, i november 2022.
Erfaring
Efter endt uddannelse på Aarhus Universitet arbejdede jeg med behandling af komplekse depressive patienter i psykiatrien, Risskov/Skejby. Via mit arbejde i psykiatrien har jeg bl.a. kendskab til kognitiv adfærdsterapi, medicinsk behandling, samt et bredt diagnostisk kendskab. Ligeledes udarbejdelse af statusattester til jobcenter, kontakt til egen læge o.l. Og jeg kender betydningen af en helhedsorienteret indsats og samarbejde mellem forskellige faggrupper.
Jeg har erfaring med behandling af forskellige psykiske problemstillinger; stress og angstlidelser, søvnbesvær, depression, spiseforstyrrelser, selvværdsproblematikker og mistrivsel i bred forstand. Jeg har desuden varetaget forskning, været vejleder og supervisor for alle studerende samt klinikansvarlig. Aktuelt er jeg privatpraktiserende psykolog. Jeg arbejder fortsat med ovennævnte problemstillinger hos både unge og voksne. Jeg er vant til at varetage individuel terapi både fysisk, online og telefonisk, dertil gruppeterapi og undervisning. Ligeledes har jeg erfaring med supervision af psykologer og andre faggrupper.
Fagligt er jeg optaget af
Jeg arbejder på at forenkle den terapeutiske indsats, og fagligt er jeg optaget af at hjælpe mennesker med at bevidstgøre de mønstre, der bidrager til deres mistrivsel. Dertil at hjælpe dem med at bryde disse mønstre ved simple og konkrete indsatser. Jeg arbejder ofte ud fra den metakognitive metode, men inddrager elementer fra ACT, hvis det giver mening. Jeg er også optaget af ‘de tre principper’, der ligesom den metakognitive tilgang handler om at vende tilbage til sindets naturlige og selvhelende udgangspunkt.