Pernille Dollerup
Uddannelse
Jeg er uddannet fra Århus Universitet i 2008 og autoriseret i 2011. Siden har jeg taget en lang række kurser i forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder, og jeg er blandt andet godt klædt på inden for kognitiv terapi, særligt Acceptance og Commitment Therapy og kognitiv hypnoterapi.
Erfaring
Jeg arbejder især med at hjælpe mennesker med stress, depression, mange forskellige former for angst, traumer, sorg, skilsmisse eller andre kriser i livet. Tidligere har jeg arbejdet med socialpsykiatri og pædagogisk psykologisk rådgivning.
Fagligt er jeg optaget af
Fagligt er jeg optaget af at møde dig i øjenhøjde og hjælpe dig så hurtigt som muligt, på den måde som er mest behagelig for dig. Når vi først har lært hinanden lidt at kende, har jeg rigtigt gode erfaringer med brug af redskaber og små hjemmeopgaver, såsom opmærksomhedsøvelser, mindfulness eller selvhypnose.