Susan Matthiesen
Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2013 med en kandidatretning i neuropsykologi.
I 2016 blev jeg autoriseret af Psykolognævnet, og i 2021 forsvarede jeg min Ph.D. i psykologi fra Aarhus Universitet.
Erfaring
Jeg har erfaringen med bl.a. angst, depression, PTSD, kriser, belastningsreaktioner, sorg, stress og skoleværing. Jeg har arbejdet med alle aldersgrupper, både børn, unge og voksne.
I mit virke har jeg erhvervet mig viden om terapi, særlig kognitiv adfærdsterapi og neuropsykologiske undersøgelser af særligt voksne, samt kognitive vurderinger af børn og unge. Derudover har jeg været involveret i nogle forældrekompetenceundersøgelser. Jeg har tidligere arbejdet med børns trivsel og læring samt skabe tværfagligt samarbejde med Psykiatrien.
Jeg har beskæftiget mig med mit Ph.D. projekt omhandlende emnerne smerte, placebo- og noceboeffekter hos patienter med Alzheimers sygdom. Sideløbende har jeg undervist og holdt foredrag.
Fagligt er jeg optaget af
I mit arbejde som psykolog er jeg meget optaget af alliancen mellem klient og terapeut, samt hvordan denne kan påvirke det terapeutiske arbejde. Jeg tror på, at en åben og ærlig dialog og tilgang i mit arbejde hjælper klienterne i deres behandlingsproces.
Derudover er jeg meget optaget af, hvordan tanker kan påvirke vores generelle trivsel, samt hvordan disse kan omstruktureres.
Ligeledes er jeg meget optaget af forskning og hvordan, der dannes den bedste bro imellem forskning og klinisk praksis.