Behandling af blødningsforstyrrelser

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Behandling af blødningsforstyrrelser kan være med medicin eller operation afhængig af årsagen til dine problemer.

Du kommer først til en konsultation, hvor gynækologen lytter til dine symptomer. Herefter foretager gynækologen en gynækologisk undersøgelse samt en vaginal ultralydsskanning. I nogle tilfælde kan man alene ud fra disse undersøgelser stille en diagnose, og I kan aftale det videre behandlingsforløb.

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve af slimhindevævet i livmoderens hulhed for at udelukke celleforandringer eller foretage en kikkertundersøgelse af livmoderens hulhed. Denne vævsprøve sendes til mikroskopiundersøgelse, og der går ca. 8 - 10 dage, inden vi har svaret. Derfor skal du komme til en opfølgende konsultation, hvor gynækologen kan forklare resultaterne, og I kan planlægge det videre behandlingsforløb.

Hvilken behandling, der er den rette for dig, afhænger helt af årsagerne til dine blødningsforstyrrelser. Gynækologen giver sig god tid til at forklare og rådgive dig om behandlingsmulighederne, så I sammen kan træffe det rette valg for dig.

Hvis du skal have foretaget et kirurgisk indgreb, finder I med det samme en tid til operationen, så den passer ind i din kalender. 

Medicin

Medicinsk behandling af blødningsforstyrrelser anvendes hyppigst til behandling af kvinder med hormonelle forstyrrelser i overgangsalderen. Disse kvinder kan være plaget af kraftige blødninger, der kan hæmme deres arbejds- og socialliv. I første omgang er man nødt til at udelukke, at de kraftige blødninger skyldes en sygdom. Hvis dette ikke er tilfældet, kan en af de følgende muligheder prøves:

  • P-piller: Almindelige p-piller kan være en rigtig god løsning, selv om du ikke har brug for dem som prævention. Du må i den situation betragte dem som en nødvendig medicin. Som med alle andre medicinske behandlinger skal du huske at gå til kontrol regelmæssigt, og i samråd med speciallægen beslutte, om det stadig er nødvendigt at tage pillerne.
  • Tranexamsyre: Man kan også nøjes med at give en medicin, der hjælper blodet med at størkne på de dage, hvor blødningerne er kraftige. Det hedder tranexamsyre, og det vil som regel dæmpe blødningen med omkring 25 %. Almindelige gigtpiller kan have den samme effekt, men denne form for behandling er ikke lige effektiv på alle.
  • Hormonspiral: Nogle kvinder får standset de voldsomme blødninger vha. en hormonspiral, der afgiver hormonet progesteron i små doser. Det forhindrer slimhinden på livmoderens inderside i at fortykkes og nedsætter derfor blødningen.

Man kan også stoppe blødningsforstyrrelserne vha. en operation. Den mildeste form er en fjernelse af livmoderslimhinden, hvor man enten høvler eller brænder livmoderslimhinden væk. Det standser blødningerne helt.

Fjernelse af livmoderen

I yderste konsekvens kan man fjerne livmoderen helt. Det kan være en god løsning, hvis intet andet hjælper, eller hvis man har nået en alder, hvor man er helt sikker på, at man ikke skal bruge livmoderen mere og egentlig kun har problemer med den. Fjernelse af livmoderen stopper naturligvis blødningerne, men ikke hormonproduktionen i æggestokkene. Humørsvingninger kan derfor stadig opleves.

Til toppen af siden