Inkontinent - urininkontinens

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Inkontinens kan afhjælpes med bækkenbundstræning, medicin eller en lille operation. Der er derfor ingen grund til at leve med en forringet livskvalitet.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet og lækker urin. Dette er for mange et kæmpe socialt handicap.

Urininkontinens kan skyldes flere ting, men oftest drejer det sig enten om stress-inkontinens, trang-inkontinens eller en kombination. Inkontinens rammer typisk kvinder fra 40 år og opefter.

Stress-inkontinens

Stress-inkontinens medfører, at små mængder urin slipper ud ved fysisk anstrengelse såsom løb, gymnastik, host, grin eller hop. Tilstanden skyldes ofte en overstrækning af vævet i forbindelse med en fødsel. Herved der sker en nedsynkning af blærehalsen kombineret med en svag bækkenbundsmuskulatur. Det er en meget generende tilstand, der påvirker hverdagen og livskvaliteten generelt, idet mange isolerer sig pga. urinlækagen og de medfølgende lugtgener.

Bækkenbundstræning kan ofte bedre problemet. Der findes også hjælpemidler til oplægning i skeden (Contrelle / ring). Men hjælper disse tiltag ikke, kan du komme ufrivillig vandladning til livs ved et kirurgisk indgreb (oftest en TVT operation).

Vi tilbyder to operationsformer for stress-inkontinens:

TVT-operation

Ved TVT-operationen føres et smalt bånd af et vævsvenligt materiale ind under urinrøret via en lille åbning i skeden. Med en nål føres båndet op bag skambenet. Kunststofbåndet løfter blærehalsen, og herved genvindes kontrollen over vandladningen. 

TVT-operation for inkontinens

TVT-O operation

TVT-O er en variation af TVT. Her lægges et kunststofbånd under urinrøret og fæstnes i hver side højt på indersiden af låret. Hvilken operation, der vælges, afhænger bl.a. af anatomien.

Trang-inkontinens

Trang-inkontinens er karakteriseret ved en pludselig stærk vandladningstrang, som du ikke selv kan kontrollere. Oftest når man ikke på toilettet, før vandladningen begynder. Der er sjældent nogen egentlig årsag til lidelsen. Den behandles ofte med en kombination af medicin og bækkenbundstræning.

Til toppen af siden