Slidgigt i tommelfingeren

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Ved slidgigt i tommelfingeren ødelægges brusken i leddet gradvist, så knoglerne skurrer mod hinanden. En effektiv behandling ved svære smerter er en rodledsplastik - også kaldet en Weilby-Burton.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Tommelfingerens anatomi

 

Tommelfingerens rodled er placeret ved håndleddets bøjefure. Det forbinder tommelfingeren mellemhåndsknogle med en af de 8 håndrodsknogler også kaldet trapezbenet. Leddet belastes meget under daglig brug, og da leddet samtidig er meget bevægeligt, bliver det sårbart.

Årsager til slidgigt i tommelfinger

Slidgigt i tommefingerens rodled er meget almindeligt, men den optræder hyppigst hos midaldrende kvinder. Brud ved basis af tommelfingerens rodstykke kan udløse slidgigt i tommelfingeren, idet der efter et brud kan opstå ujævnheder i ledfladerne, som med tiden fører til slidgigt.

Har man arbejde med tunge løft gennem mange år, kan det også være disponerende. Leddet kan også angribes af leddegigt. Oftest opstår tilstanden dog uden nogen ydre anledning.

Symptomer på slidgigt i tommelfinger

Slidgigt i tommelfingerens rodled giver smerter ved kraftgreb fx ved vridning af en klud eller ved forsøg på at åbne et fastsiddende låg på et glas. Bevægeligheden i rodleddet kan blive reduceret, så tommelen ikke kan føres ud fra hånden. Rodstykket kan forskydes udad, så der dannes et fremspring på tommelfingersiden af håndleddet.

Behandling af slidgigt i tommelfinger

Der er flere behandlingsmuligheder. Man kan forsøge at stabilisere med en skinne, men dette giver sjældent en tilfredsstillende effekt, da skinnen er besværlig i daglig brug. Blokadebehandling kan give forbigående lindring.

Stivgørende operation af tommelens rodled giver oftest god lindring.I svære tilfælde er en såkaldt Weilby-Burton operation et godt alternativ, idet den giver effektiv lindring hos flertallet af som bliver opereret. Den kaldes også for en rodledsplastik. Ved operationen fjernes den lille håndrodsknogle (trapezknoglen), der ligger ovenfor tommelens rodstykke. Denne erstattes af en seneknude, der er fremstillet ved at tage dele af en sene ned til håndleddet. En offentliggjort efterundersøgelse har vist, at 92 % af de opererede patienter var tilfredse med resultatet.

Endelig kan en rodledsprotese også være en mulighed. 

Læs om andre typer gigt

Slidgigt i albuen » Slidgigt i fingrene » Slidgigt i lænden »
Slidgigt i anklen » Slidgigt i håndled » Slidgigt i skulderleddet »
Slidgigt i bagfoden » Slidgigt i hoften » Slidgigt i skulderhøjdeleddet »
Slidgigt i mellemfoden » Slidgigt i knæet »
Leddegigt »
Slidgigt i storetåen » Slidgigt i nakken » Psoriasisgigt »
Til toppen af siden