Ablation for hjerterytmeforstyrrelser - RFA

Ablation for hjerterytmeforstyrrelser - også kaldet RFA og radiofrekvensablation - er en effektiv behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Den kan gøre dig medicinfri og give dig livskvaliteten tilbage.

Kontakt os

København

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Radiofrekvens ablation - RFA

Vi behandler de fleste hjerterytmeforstyrrelser

På Aleris-Hamlet Hospitaler i København tilbyder vores specialist Rene Worck ablationsbahandling for de fleste hjerterytmeforstyrrelser:

  • Forkammerflimmer, hjerteflimmer -hos os kaldet atrieflimmer
  • Forkammerflagren / atrieflagren
  • SVT (anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets forkamre)
  • VES/VT (hjertets hovedkamre laver ekstraslag) 
  • His-ablation hos patienter med permanent pacemaker / CRT/ ICD

Ablation for hjerterytmeforstyrrelser i fuld bedøvelse

På Aleris-Hamlet foretager vi som et af de få hospitaler i Danmark udelukkende ablation for hjerterytmeforstyrrelser (RFA) i fuld bedøvelse. Det betyder, at vi kan arbejde mere præcist, og effekten af behandlingen er derfor dokumenteret bedre. Samtidig er det langt mere behageligt for dig som patient, da du har det bedre umiddelbart efter behandlingen.

Behandlingen varer 2 - 4 timer afhængig af din rytmeforstyrrelse.

Ultralydsskanning af hjertet

Hvis det drejer sig om forkammerflimren, starter vi med at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem spiserøret. Dette varer få minutter. Dette er for at sikre, at der ikke har dannet sig blodpropper på indersiden af venstre forkammer.

Når denne undersøgelse er færdig, fortsætter forberedelserne til selve RFA-behandlingen. 

RFA-behandlingen

Der indføres nogle tynde plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, der herefter indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægningssystem, som skaber et kort over forkammerets anatomiske og elektriske detaljer.

Med katetrene kan man måle og analysere de elektriske strømme i hjertet og herigennem finde kilden til din hjerterytmeforstyrrelse.

Efter grundig kortlægning starter den egentlige RFA-behandling, hvor speciallægen punktvis opvarmer vævet til omkring 65 grader i nogle sekunder hvert sted. 

Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 20 min. for at sikre, at de behandlede områder ikke regenererer. I så fald ablaterer vi igen, indtil målet er nået. 

Langt de fleste er herefter helbredt for deres hjerterytmeforstyrrelse. I visse tilfælde kan det blive nødvendigt med endnu en behandling.

RFA-behandlingen udføres af en meget erfaren specialist inden for hjerterytmeforstyrrelser, overlæge René Husted Worck.

Til toppen af siden