Fremgangsmåde ved grå stær

Grå stær operation – trin for trin.

Inden behandlingen bedøves øjet med bedøvende øjendråber. Operationen fortages ambulant og varer som regel 15 min. pr. øje.

Trin 1: Fjernelse af naturlig linse

Den grå stær korrigeres vha. et refraktivt linseudskift, hvor den naturlige linse erstattes med en kunstlinse. Den naturlige linse befinder sig umiddelbart under regnbuehinden og består af to dele: linsekernen og linsekapslen.

Grå stær trin 1

Først fjernes patientens naturlige linse. Et lille cirkulært indsnit foretages i linsekapslen, hvorigennem linsekernen fjernes. Linsekapslen efterlades i øjet og fungerer som ”holder” til den nye linse.

Grå stær trin 2

Trin 2: Indsættelse af kunstig linse

Herefter bliver den nye kunstlinse indsat. Linsens styrke er nøje udregnet forud for operationen baseret på præcise ultrasoniske opmålinger. Hver patient modtager en specialfremstillet kunstlinse, der holder livet ud. Det kan enten være en monofokallinse eller en multifokallinse. Da en monofokallinse kun har et brændpunkt, vil patienten stadig have brug for briller efter operationen. En multifokallnse derimod, har flere brændpunkter – patienten kan derfor stille skarpt på forskellige afstande og vil ikke have brug for briller.

Grå stær trin 3

Til toppen af siden