Godartet knogleudvækst

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

I knoglerne kan der forekomme godartede bindevævsknuder enten inde i knoglen eller uden på knoglen i form at en ofte generende knogleudvækst.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Hvad er et knogleudvækst?

En knogleudvækst udgår fra en knogle. De fleste knogleudvækster giver ingen symptomer, men de kan forårsage mekaniske problemer afhængig af deres placering og størrelse. Kun i meget sjældne tilfælde kan knogleudvækster omdannes til en ondartet svulst.

Knogleudvækster findes hyppigst omkring knæet og i øvre del af overarmsbenet, men de kan forekomme i hvilken som helst knogle. Tilstanden opstår hyppigst i aldersgruppen 10 - 20 år, og forekommer tre gange så hyppigt blandt drenge som piger.

De fleste knogleudvækster opdages tilfældigt i forbindelse med røntgenundersøgelse af anden grund.

Hvad forårsager knogleudvækst?

Årsagen er ukendt. Knogleudvækster findes normalt nær vækstskiverne i knoglerne, hvorfra væksten af knoglevævet styres. Knogleudvæksten synes at udgå fra vækstskiven, men med tiden adskilles den fra vækstskiven og udgør en egentlig isoleret vækstplade. Knogleudvæksten påvirkes af forskellige vækstfaktorer og hormoner på samme måde som vækstskiverne. Væksten ophører, når skelettet er udvokset.

Knogleudvækst kan være stilket eller bred. Den vokser frem til skeletmodningen omkring 18-års alderen og stopper så med at vokse, når vækstpladerne lukker sig.

Behandling af godartet knogleudvækst

Så længe knogleudvæksten ikke giver symptomer, er der ingenting at bekymre sig om. Hvis der opstår gener fra udvæksten, bør du kontakte læge for at få en ny vurdering. Hvis du i øvrigt bliver bekymret over knogleudvæksten eller har flere udvækster, bør du tale med din læge.

De knogleudvækster, som medfører smerter, hævelse eller vækstforstyrrelse, kan behandles kirurgisk. Ved indgrebet fjernes hele udvæksten.

Til toppen af siden