De bedste eksperter

Læger på Aleris-Hamlet Hospitaler

Hos Aleris-Hamlets specialister er du i de bedste hænder. Vi sikrer, at du får den bedste behandling både fagligt og menneskeligt.

Behandling og pleje foregår på dokumenteret, højt fagligt niveau. Vi ansætter udelukkende erfarne sygeplejersker og speciallæger, der behandler efter de højeste nationale og internationale standarder.

Få en helhedsvurdering

Symptomer er ikke altid entydige, og der kan være behov for, at du bliver undersøgt af flere specialister. Det har du mulighed for på Aleris-Hamlet, hvor eksperter inden for mere end 40 specialer arbejder tæt sammen om at stille din diagnose og finde den rette behandling for dig.

Videreuddannelse sikrer best practise

Aleris-Hamlets læger og sygeplejersker holder sig ajour med udviklingen gennem konferencer og videreuddannelse. Kun på den måde kan vi sikre det høje faglige niveau og menneskelige engagement, som du fortjener.

Vi uddanner sundhedspersonale

Som Danmarks største privathospital er det kun naturligt, at Aleris-Hamlet tager en del af ansvaret for uddannelsen af læger og sundhedspersonale. Derfor deltager Aleris-Hamlet såvel i uddannelsen af speciallæger, sygeplejersker og fysioterapeuter. 

To professorater i Aleris-Hamlet

Aleris-Hamlet ønsker at være et fuldgyldigt sygehus, som på alle måder kan bidrage til behandlingen og sundhedsudviklingen i Danmark. Derfor har vi to professorer ansat, som inden for hvert deres specialeområder (gynækologi og overvægt) bidrager til både forskning og uddannelse via deres arbejde på Aleris-Hamlet.

Til toppen af siden