Røde Kors og Aleris-Hamlet

Aleris-Hamlet støtter Røde Kors i indsatsen for at få flere danskere til at lære livreddende førstehjælp.

På Aleris-Hamlet ved vi om nogen, hvor stor betydning førstehjælp har. På vores hospitaler møder vi hvert år mange patienter, som er i risikogruppen for at få brug for livreddende førstehjælp. Førstehjælp er derfor vigtigt at kunne, og vi støtter op om Røde Kors' kampagne, der på sigt redder menneskeliv. Vi hjælper Røde Kors ved bl.a. at oplyse de tusinde patienter og pårørende, som hvert år besøger vores hospitaler.

Hver fjerde dansker kan ikke yde livreddende førstehjælp

Førstehjælp redder liv. Det ved vi, men alligevel er hver fjerde dansker på nuværende tidspunkt ikke i stand til at yde livreddende førstehjælp. Statistikerne viser, at vi i Danmark er langt bagefter de andre nordiske lande, når det kommer til den genoplivende førstehjælp. 

I Danmark lever vi i en falsk tryghed om, at der ikke er langt til det nærmeste sygehus, hvis uheldet er ude. Men hvert minut tæller, når en person falder om med hjertestop. Chancen for at overleve falder med 10 % for hvert minut, hvor der ikke bliver givet livreddende førstehjælp.

Årets førstehjælper

Røde Kors' indsats bygger op til eventen Årets Førstehjælper, hvor de hvert år kårer en af hverdagens helte. Årets Førstehjælper modtager en pris på 10.000 kroner, som doneres af Aleris-Hamlet Hospitaler. Prisen gives til en privat person, der har reddet liv ved at bruge førstehjælp. Aleris-Hamlets adm. direktør Nis Alstrup sidder i dommerpanelet, der udvælger Årets førstehjælper. 

Facts om førstehjælp

  • 3.500 mennesker i Danmark rammes hvert år af hjertestop uden for landets hospitaler
  • For hvert minut der går, fra en person får hjertestop, falder overlevelseschancerne med 10 %, hvis der ikke ydes livreddende førstehjælp
  • I langt de fleste tilfælde vil der gå mere end 5 min., inden ambulancen kommer og uden for byerne helt op til 25 minutter
  • Førstehjælp skal ikke kun ydes ved hjertestop – hvert år kommer 20.000 personer til skade i trafikken
  • Hver fjerde dansker er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at yde livreddende førstehjælp 
Til toppen af siden