Ankelskader og fodskader

Hvis du har smerter i anklen eller foden, bliver du på Aleris-Hamlets Idrætsklinik undersøgt og behandlet af erfarne idrætsspecialister, der er eksperter i ankelskader og fodskader.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

I mange former for idræt er der store belastninger på ankel og fødder, og derfor er idrætsskader ikke sjældne. Det kan enten dreje sig om akutte skader i form af forstuvninger eller brud, men ofte er der tale om overbelastningsskader, der giver smerter i ankel, sener eller fødder.

Disse smertetilstande har oftest stået på længe og kan være meget svære at slippe af med igen. Idrætsfolk med belastende idrætsgrene har ofte behov for vejledning om indlæg og fodtøj for at afhjælpe nogle af disse gener samtidig med, at intensiv og specifik fysioterapi og træningstilpasning iværksættes.

Hurtig og præcis diagnose

Hvis du har smerter i foden eller anklen, kan vores erfarne specialister med MR-scanningrøntgen og ultralydsscanning stille en præcis diagnose uden ventetid. De billeddiagnostiske undersøgelser foregår i Aleris-Hamlets eget Billeddiagnostiske Center.

Bliv behandlet af bedste specialister

I Aleris-Hamlets Idrætsklinik foregår al undersøgelse og behandling efter de bedste og mest skånsomme metoder. Hvis det er muligt, opereres der kikkertvejledt eller vha. teknikker, der giver små operationssår. Dette medfører færre smerter, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater.

Mulighed for genoptræning

På Aleris-Hamlet kan vi tilbyde genoptræning før og efter en evt. operation. Her giver specialuddannede fysioterapeuter dig kyndig vejledning i korrekt genoptræning af det skadede led, hvilket er afgørende for at opnå et tilfredsstillende resultat. Læs mere om dine muligheder for genoptræning hos Aleris-Hamlets fysioterapeuter.

Til toppen af siden